hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det var ikke billigt. Som morgenavis måtte Jydske Tidende holde natredaktion
og sætte og trykke om natten, hvad der var en uhyre bekostelig
affære. Udover Jydske Tidende var Jyllandsposten den eneste anden avis i
Jylland med natredaktion. Men det gav bonus, hvis man ville overleve på
længere sigt. Dertil kom store distributionsomkostninger og omkostninger
i forbindelse med den intensive hvervekampagne. Under etableringsfasen
i de første 4-5 år ofredes der fra København en lille million kroner
på Jydske Tidende, en uhyre sum, der sætter statstilskuddene på omkring
50.000 kroner årligt til Flensborg Avis i relief, og som da også forfærdede
ledelsen i Pilestræde. Men så var avisen også i 1935 etableret som landsdelsblad
i Sønderjylland. Den rolle havde Flensborg Avis haft endnu op til
midten af 1920’erne, men herefter opstod der af forskellige grunde, som
der tidligere er gjort rede for, et bladmæssigt tomrum, som ingen af de
øvrige sønderjyske aviser havde forstået eller haft midler til at udnytte.
Men det havde Jydske Tidende. Fra 1931 blev der dog atter skåret, både i
personale og i omfang – i 1932 måtte man således gå tilbage til kun at udkomme
seks dage om ugen.
Jydske Tidendes etableringsfase faldt sammen med verdenskrisen og
landbrugskrisen, der navnlig ramte hårdt i Sønderjylland. Det var næppe
nogen ubetinget ulempe, for ved at åbne spalterne for de kriseramte landmænds
skarpe kritik af regeringen og “systemet”, vandt Jydske Tidende
frem i den sønderjyske landbefolkning, som i 1930’ernes første år radikaliseredes
under indflydelse af blandt andet Landbrugernes Sammenslutning
(LS), der i Sønderjylland blev særligt yderligtgående. Ved at lade kritik
komme til orde, der til tider havde overordentlig skarp brod mod det
parlamentariske demokrati, “systemet Stauning” – og Danmark, pådrog
Jydske Tidende sig dog de øvrige avisers – også Flensborg Avis’ – harme.
J.P. Nielsen kaldte den for eksempel på et anti-fascistisk møde i Gråsten
i sommeren 1933 for “en samlebrønd til en kloak”. 130 Jydske Tidende forsvarede
sig med, at det var bedre, at der blev lukket damp ud i en demokratisk
dansk avis, end at det skete i en ny avis – eller i en tysk. LS i Sønderjylland
tiltvang sig som nævnt i foråret 1932 under trussel om ellers
at oprette et eget dagblad en særlig spalte under egen redaktion i Jydske
Tidende, Dannevirke, Dybbøl Posten og Flensborg Avis.
Dannevirke var det bedst funderede Venstreblad i Sønderjylland, og det
havde en ret god føling med LS. Efter en udenrigsministeriel vurdering
den 26. juli 1933 søgte denne avis “efter bedste evne at tækkes den nye
organisation”. Det så helt anderledes ud med Hejmdal, der ligefrem truedes
af boykot. En LS-mand skulle ifølge samme vurdering have udtalt,
at “kampen ikke skulle ende, før enten LS eller Hejmdal lå kold”. 131 Hejmdal
var omkring 1933 meget hårdt ramt af bladkonkurrencen med et fald
i oplaget fra 7.000 holdere i 1928 til 4.500 i 1933. Kun en drastisk omlægning
af forretningen reddede avisen igennem.
Konkurrencen fra Jydske Tidende tvang de gamle blade til et tættere
samarbejde. I september 1933 indgik Hejmdal, Dybbøl Posten og Flensborg
Avis i et annoncesamarbejde, så der fandt en daglig udveksling sted af
følgende annoncearter: Dødsfald, taksigelser, familienyt, småkøb og
172