hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Ernst Christiansens meget lyriske artikler tog ofte udgangspunkt i naturbetragtninger
eller filosofiske og moralske overvejelser. Inspiration til sine ledere hentede
han i sine lange, ensomme spadsereture i Frueskoven. Han kunne være så langt
borte i egne tanker, at han på sine vandreture overså selv meget nære venner.
Undervejs tog han notater og nedskrev tanker og idéer, som så dannede grundlag
for den ledende artikel. Foto ca. 1935. (Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk
Centralbibliotek).
med en mindestund for de faldne på Isted-dagen 25. juli. Den kristne tro
– det guddommelige, og det nationale hang for Ernst Christiansen – på bedste
grundt vigske vis – uløseligt sammen. Han måtte derfor også afvise en
kristendom, der ikke medtænkte det nationale. 34 Og – nok så væsentligt:
Han måtte også afvise en nationalisme, der ikke medtænkte kristendommen.
Men Ernst Christiansen var ikke, som Jacob Kronika, noget dybt troende
menneske. Han lod i romanen Gretes Kamp fra1927 sit alter ego, den filosoferende
apoteker, formulere det således: Det var det “store ufattelige ophav
for alt liv”der havde fremkaldt menneskets tilværelse. “Vi har arvet vore
tilbøjeligheder, må slås med mørke magter i os selv og kræves alligevel til
ansvar. Vi er kastet ind i den skæbne, ind i det liv, er sat ind på den scene,
og vi skal spille på livet løs, enten vi vil eller ikke”. Men Gud var ikke noget,
mennesket kunne tænke sig frem til, man nåede “ikke videre end til
at sige, at en magt, så stor og forunderlig, at den omfatter alt fra millioner
af kloder til vor jord og dens mange forskellige lande, vor hjemstavn, vort
lille kæmpende folk, dig og mig, den magt har givet os livet at leve. Og
så tror jeg alligevel, vi kan finde fred i det. Dejligt at tro fuldt og fast på et
200