hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

eviste om, at mistanken snart ville vise sig grundløs – i et forsøg på at
vise vor påskønnelse for hans arbejde for sit Volkstum, og uden at berøre
de ovenfor nævnte hændelser”. Han beklagede dybt, “hvis den tragiske
hændelse har medført misforståelser. Avisen vil fortsætte sit brobygningsarbejde
og ser heri sin hovedopgave”.
På mødet den 1. august 1940 kom også Der Schleswiger på tale; von Oettinger
rejste det spørgsmål, om ikke dens tyske sprog “kunne virke vildledende
på tyske læsere, der ikke måtte være klare over, at det drejede
sig om et dansk mindretalsorgan”. Ernst Christiansen erklærede, at det
ved Der Schleswigers omdannelse til månedsskrift i 1937 havde været ønsket,
at organet kunne være forum for en saglig drøftelse om mindretalsspørgsmål
med indlæg fra begge parter, omend det hidtil havde knebet
med deltagelsen fra tysk side. At læsere kunne blive vildledt af sproget
anså han for udelukket, men erklærede sig villig til, om det ønskedes, udtrykkeligt
at lade bladet betegne som “organ for den danske folkegruppe”.
Et halvt år senere, den 3. februar 1941, blev dette ønske udtrykt, og
fra april 1941 føjedes til bladhovedet Der Schleswiger. Grenzland als Front
und Brücke undertitlen Organ der dänischen Volksgruppe in Deutsch land. At
Der Schleswiger udkom på tysk skyldtes, at mange i mindretallet, der var
vokset op uden danskundervisning, havde vanskeligt ved at læse dansk,
forklarede Ernst Christiansen tålmodigt. Dertil kom, at tidsskriftet kunne
bringe tyske bidrag om de dansk-tyske modsætninger på originalsproget
og tillade tyske iagttagere at følge begge siders fremstillinger. Man kunne
ligefrem sige, at tidsskriftet i kraft af sit sprog og sit indhold fremmede
kendskabet til det tyske sprog i Danmark, udtalte Christiansen – tydeligvis
villig til på det nærmeste at ydmyge sig for at redde sit lille tidsskrift!
Tidsskriftet havde ligesom Flensborg Avis oparbejdet den udvikling, som
“nu på mange måder fremmes gennem intensiveringen af en dansk-tysk
kulturel og økonomisk udveksling og gennem uddybning af den gensidige
forståelse” – det må have kostet Ernst Christiansen overvindelse at
beskrive Tysklands besættelse af Danmark på denne måde! Flensborg Avis
måtte i kraft af sine medarbejdere og sin læsekreds udkomme på dansk,
men dette havde ikke forhindret, at den siden 1920 havde ydet et betydningsfuldt
arbejde for brobygningen, og siden omvæltningen i Tyskland
havde tilbagevist ensidige anti-nationalsocialistiske fremstillinger i den
danske offentlighed og påvist, at der i Danmarks egen interesse måtte forlanges
saglighed og retfærdig bedømmelse. Som dokumentation citerede
han – igen – Nordmark-Jugend for den 15. januar 1939, og sluttede: “begge
organers arbejde tjener ikke kun det danske folk, men er uden tvivl også
i tysk interesse”. Som yderligere dokumentation vedlagde han ministerialråd
i Propagandaministeriet Alfred Ingemar Berndts skrivelse fra Der
Schleswiger-affæren den 30. august 1937.
Flensborg Avis’ “Sondergenehmigung”, der i april 1939 var blevet forlænget
indtil udgangen af marts 1942, hvorved aktieselskabet var blevet
fritaget for opfyldelsen af forskellige af den tyske lovgivnings krav med
hensyn til selskabets sammensætning og med hensyn til angivelse af
modtagne tilskud, blev drøftet, og Ernst Christiansen fik det indtryk, at
865