hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

grænser, og den var tilmed skrevet på et sprog, som kun få i Tyskland
forstod. Den skade, som Flensborg Avis og dens ganske vist tysksprogede
bilag Der Schleswiger gjorde indadtil, skulle vejes op imod den gavn, som
Tyskland eventuelt måtte have af de 5.500 eksemplarer, der blev fordelt i
Danmark og Skandinavien.
Der er ikke bevaret skriftlige tyske overvejelser om den eventuelle skade,
man vurderede at Flensborg Avis forvoldte indadtil i Tyskland. Men
der er grund til at tro, at overvejelserne har ligget på omtrent samme linje
som over for indførsel af rigsdanske aviser til Tyskland. Flere gange blev
der udstedt kortere eller længerevarende forbud mod indførsel af danske
aviser til Tyskland. Både Aabenraa Socialdemokrat, Sønderborg Socialdemokrat
og hovedorganet Social-Demokraten blev forbudt “indtil videre” i april
1933, Ekstra Bladet i september 1933, også “indtil videre”, i samme måned
Tønder Socialdemokrat “indtil videre”, og både Arbejderbladet, Bornholms Socialdemokrat
og Fyns Socialdemokrat i oktober 1933 “indtil videre”. 116
Dertil kom kortvarige beslaglæggelser af dagsnumre. Politiken oplevede
mellem 1933 og 1937 mindst 111 sådanne beslaglæggelser, Berlingske
Tidende i samme tidsrum mindst 73 og Dagens Nyheder/Nationaltidende
mindst 71. 117 Beslaglæggelser af denne type skete som regel på grundlag
af store, sensationelle overskrifter på forsiden eller karikaturtegninger –
ting, som umiddelbart let kunne forstås, også af ikke-dansktalende. Ofte
var forbudet helt lokalt betinget. F.eks. blev Berlingske Aften for den 3.
november 1934 forbudt i Hamborg, fordi censuren dér havde taget anstød
af en lille meddelelse om en nyopdukket type skrubber i Ringkøbing
Fjord. De lokale fiskere kaldte dem “Hitler-Skrubber”, fordi de var brune
på begge sider. 118
Lokalt i Slesvig-Holsten gjorde man sig i april 1933 nogle overvejelser
om, hvordan man skulle reagere på den danske presses “hetzartikler”
imod den nationalsocialistiske regerings politik. Aviserne Berlingske Tidende,
Politiken og Hejmdal indgik udtrykkeligt i disse overvejelser. Regeringspræsidenten
i Slesvig, Anton Wallroth, anbefalede i en skrivelse til
det preussiske indenrigsministerium den 28. april 1933, at der udstedtes
et forbud af en varighed på én til to måneder mod de pågældende aviser.
119 Der var altså lokalt i Slesvig-Holsten et udtalt ønske om at skride ind
over for rigsdanske avisers formentlige påvirkning af den lokale opinion.
Fra det preussiske indenrigsministerium blev der imidlertid den 26.
juni 1933 svaret, at Auswärtiges Amt gjorde indsigelse imod en sådan indskriden.
De dansksprogede aviser havde kun en ringe udbredelse og udgjorde
ikke nogen propagandistisk fare. Derfor skulle der foreløbig ses bort
fra anvendelsen af forbud. Et forbud mod de nævnte aviser ville desuden
på grund af deres ringe udbredelse syd for grænsen ikke ramme aviserne
særligt hårdt, men derimod muligvis give dem en velkommen reklame i
Nordslesvig – og dermed gavne deres udbredelse der, hvor de ellers ikke
blev meget læst. Desuden, tilføjede det preussiske indenrigsministerium i
en skrivelse den 12. juli 1933, ville ved et forbud imod aviserne Hejmdal,
Berlingske Tidende og Politiken “næsten hele den danske hovedstadspresse
være forbudt i Tyskland”. Det kunne let få den danske regering til øje-
352