hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

en slags status over de danske partiers stilling til den sønderjyske sag i
lederen Hjerne og Hjerte den 15. april 1939.Taleren fra Det Radikale Venstre,
der – ligegyldigt hvor meget Ernst Christiansen så end anstrengte sig
på brobygning – var og blev det parti, der stod ham fjernest, havde denne
gang som flere gange tidligere været den, der “holdt mest igen, hvor der
kunne være fristelse til at lade følelse blive mørtelen mellem de saglige
grundes byggestene”. Men “det gør ikke noget, at der er forskel, og en
lidt mere tør eller kølig tone udhæver andre mere uforbeholdne udtalelser.
I øvrigt kender vi adskillige mænd og kvinder i Det Radikale Venstre,
som i denne sag ikke står tilbage med hensyn til sindets varme, og
vi tvivler ikke om, at ringen er i færd med at blive sluttet, ikke alene for
forstandens, men også for hjertets vedkommende”.
Der var naturligvis også mange venlige ord til venstremanden og den
konservative taler, men “på en måde var den største oplevelse den socialdemokratiske
tale. (...) Her var både saglighed og naturligt kammeratskab,
her var en uforbeholden tilslutning til [Dybbøl-]dagen og til det
danske grænseblads løsen om front og bro”, foruden en opfordring til alle
arbejdere om at slutte op om det sønderjyske arbejde. Det var lige vand
på Ernst Christiansens mølle, og det var “stort, at udviklingen er nået så
langt”. Alle gode kræfter i Danmark stod nu bag det nationale arbejde i
grænselandet, og ...
“... det er et mål, vel værd at stride os frem imod: At stryge alle forbehold, at nytte
tidens alvor til i et enigt folkeligt kammeratskab at vie os helt til en sag, der er
langt større end vort eget jeg. Om vi blot kunne nå noget af dette, så ville det være
som forårsgrøde i vinterstormens tid, som tryghed midt i skælvende uro. Og
hvor kan vi dristigt og frimodigt gøre det, thi både vort folks og vor egen skæbne
ligger i Guds hånd”.
Resultatet af folketingsvalget i Danmark som helhed kommenterede Tage
Jessen den 5. april 1939. Budskabet var, at det kunne være gået meget værre.
De “yderliggående partier” havde ganske vist haft nogen fremgang”,
men det havde måttet forventes på baggrund af arbejdsløsheden. Det var
dog kun en fremgang på fire mandater – ét til kommunisterne, der således
nu havde tre, og tre til nationalsocialisterne, der kom ind i Folketinget for
første gang. Det var efter Tage Jessens mening til at leve med:
“Når vi ser på det danske valg som helhed på baggrund af udviklingen i verden, så rummer
det en ikke ringe tryghed i de store gamle partiers forbavsende modstandskraft. Trods
deres indbyrdes modsætninger, som i ikke ringe grad er knyttet til erhvervsspørgsmål, så
danner de tilsammen en midterblok, som med et overvældende vælger­ og mandatflertal
sikrer en forstandig linje og udadtil en neutralitetsvilje, som forhåbentlig i stigende grad
vil bygge på selvhævdelse og bringe de fornødne ofre herfor” [fremhævet af forf.].
Flensborg Avis var med andre ord godt tilfreds med valgresultatet – hvis
altså blot der ville blive ofret noget mere på det militære forsvar.
13.11. “Fager er lien ...” tanker på tærsklen til krigen – forår 1939
Den 9. februar 1939 skrev Jacob Kronika i et brev til Ernst Christiansen,
hvad det polske mindretals leder i Tyskland, Dr. Jan Kaczmarek, havde
777