hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Schleswigsche Grenzpost i redaktør Karl Eginald Strackerjans tid. Avisen
blev dengang understøttet med betydelige beløb (ca. 8.000 rigsmark årligt)
af den preussiske stats hemmelige fonde. Karl Strackerjan, der var
indvandret fra Oldenburg, var, selv efter Wilhelminske forhold, i helt
usædvanlig grad fanatisk kejsertro, sort-hvid-rød-glødende tyskpatriotisk
– og patologisk danskfjendtlig. Endog hans nationale meningsfæller
fandt til tider, at han drev sin hetz imod de danske nordslesvigeres landsforræderiske
løsrivelsesbestræbelser for vidt. 139
Med en sådan familie- og uddannelsesmæssig baggrund ville det være
nærliggende at antage, at Ernst Schrøder, der som 23-årig i 1912 avancerede
til redaktør af Schleswigsche Grenzpost, ville fortsætte den outrerede
danskfjendtlige linje. Det blev nu ikke helt tilfældet. Ernst Schrøder tog
allerede før Verdenskrigen til Berlin, men efter nogle år borte fra Nordslesvig
kom han sidst på året 1918 tilbage, “hjemkaldt af den kloge og
nationalt forsonlige landråd von Löw i Haderslev”. Schrøder overtog nu
igen ledelsen af Schleswigsche Grenzpost og begyndte straks at føre bladet
over i et andet farvand. 140
Ernst Schrøder, der under afstemningskampen var på linje med Deutscher
Ausschuss – de borgerlige slesvig-holsteneres udvalg – vendte sig i
1920’erne fra den gamle, danskfjendtlige, yderligtgående nationalistiske,
altyske betragtningsmåde og blev tværtimod talsmand for en dansk-tysk
tilnærmelse. Schleswigsche Grenzpost måtte i 1922 forlade Haderslev og
blev fusioneret med Flensburger Nachrichten, men Ernst Schrøder beholdt
sin indflydelse på dette blad. Ernst Schrøder udgav fra 1922 korrespondancer
til den tyske presse via sit Korrespondenzbüro Nordschleswig (KNS).
Korrespondenzbüro Nordschleswig flyttede i 1930 ind i det nybyggede Deutsches
Haus. Ernst Schrøder overtog i 1922 desuden ledelsen af det grænsepolitiske
kontaktorgan Mittelstelle Nord. Broderen, Hans Schrøder, virkede
i øvrigt som hans korrespondent i København.
Ernst Schrøder gjorde – med historikeren Henrik Becker-Christensens
ord – disse kontaktorganer til “fremskudte poster i den tyske grænsekamp”.
Han arbejdede intimt sammen med den hjemmetyske leder,
pastor Johs. Schmidt-Vodder, og fik som mellemmand i mange sager
mellem centralmyndighederne i Berlin og det tyske mindretal i løbet
af 1920’erne overordentlig stor indflydelse, også i forhold til det tyske
mindretals presse i Nordslesvig. 141 Han blev i løbet af 1920’erne en slags
“grænselandspressechef” eller “grå eminence”, der ledede sammenlægningen
af de tyske aviser i Nordslesvig til Nordschleswigsche Zeitung i
1928-1929, og havde siden som medlem af bladets tilsynsråd – fra 1932
som dets formand – stor indflydelse på mindretalspressen nord for grænsen.
Han var endvidere fra 1932 formand for Wohlfahrts- und Schulverein,
hvis virke i Nordslesvig nærmest kan sammenlignes med Grænseforeningens
i Sydslesvig. Ernst Schrøder blev i 1920’erne Auswärtiges Amts tillidsmand
ved den dansk-tyske grænse og rådgiver i det slesvigske spørgsmål.
142 Han blev i 1920 dansk statsborger, og dette statsborgerskab beholdt
han. Det var dels praktisk for ham, at han kunne færdes uhindret i
Danmark, men det gav ham også identitet som hjemmehørende tysksindet
178