hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

uden måske være lettere at leve med.
intervieweren i Der Schleswig-Holsteiner, redaktør Ernst Schrøder, stillede
Alnor spørgsmålet, om det ikke ville være “fortjenstfuldt og ønskeligt
til fordel for en udrensning af det dansk-tyske forhold [fremhævet af forf.]
at gøre Christiansens så overmåde tyskfjendtlige politik i og efter afstemningen
til genstand for en særlig undersøgelse og fremstilling?” Hertil
svarede Karl Alnor: “Det ville til visse ikke være svært. Stof skorter det
jo ikke på: Flensborg Avis’ spalter i årene 1919-1920 strutter i den grad af
angreb på det tyske folks liv og ære i Slesvig-Holsten, at en sådan fremstilling,
der jo så gerne skulle være udtømmende, måtte blive temmelig
omfattende. om det ville lønne sig, turde formentlig afhænge af Christiansens
egen fremtidige optræden” [fremhævet af forf.].
Det var en klokkeklar trussel: “Se, se, man har et tysk ord: das lässt tief
blicken – man røber sin hensigt”, konstaterede Ernst Christiansen da også.
Han ville ikke have noget imod en saglig fremstilling af, hvordan Flensborg
Avis havde ført den danske sag dengang, men Dr. Alnor var “i sin
indstilling en tysk grænsepolitiker af den gamle skole, men hører til den
mindst tiltalende fløj, som man må overvinde sig selv for at skifte ord
med, fordi man ikke kan få fat i mandens øjne. Han har ikke begrebet noget
af det hele. Han har heller ikke forstået, at er der noget, vi ikke fortryder,
så er det dette, at vi efter tilbagemarchen fra krigen med brændende
hjerte og fyldt af overbevisningen om dansk ret og dansk pligt i Sønderjylland
kastede os i brechen for vort folks sag og førte kampen til ende til
den sidste bitre stund, efter til tider at have måttet kæmpe imod dobbelt
front. Aldrig har vort sind flammet mere for sandhed og ret end dengang,
og aldrig har vi kæmpet med blankere våben imod overmagten”.
De forsøg på tilsøling, som nu bagefter blev gjort under såkaldt historisk
videnskabs maske, var ikke alene de danske sydslesvigere “fuldkommen
modbydelige i deres uvederhæftighed”; de stod også “i direkte
modstrid med det tyske arbejde for et godt forhold til de nordiske folk”.
Hverken den tyske front eller den tyske videnskab kunne “være bekendt,
at der udsendes en tysk håndbog i det slesvigske spørgsmåls historie, hvoraf
store partier må stemples som et makværk”, sluttede Ernst Christiansen.
Det var ganske skarp lud, men Alnors og Schrøders hoveder hørte så
visselig heller ikke til de mindst skurvede. Nordschleswigsche Zeitung tog
den 18. august 1936 til genmæle, hvad der foranledigede Ernst Christiansen
til den 21. august 1936 endnu engang at svinge krabasken over Alnors
Handbuch.
11.6. ensretningsplaner mod Flensborg Avis – august 1936
i mellemtiden var man i det danske gesandtskab i berlin blevet opmærksom
på, at der foregik spegede ting i byen – og at det havde med Flensborg
Avis at gøre. Midt i august 1936 var presseattaché Karl Frielitz nemlig
igen i berlin, og årsagen syntes atter at være Flensborg Avis, som Propagandaministeriet
længe havde “haft et godt øje til”. Det mente kammerherre
Herluf Zahle i hvert fald at vide. Årsagen var, mente Herluf
533