hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lade er blevet forstået og indrømmet. Men når Ligaen, hvis eksistens hidtil har
været så godt som ukendt herhjemme, begynder at bygge fantasislotte inde på
fremmed, tysk territorium, er det måske dog – alene for at undgå at denne lille
kreds’ eksalterede planer og formål skal give anledning til misforståelser – på sin
plads, at det endnu en gang bliver sagt, klart og utvetydigt: Med sådanne formål
vil det danske folk intet have at gøre! Vi vil være fri for sådanne rumlerier
inde på fremmed lands grund. Lige så vel som vi selv fordømmer sådant, hvis
de forekommer indenfor vort eget område fra tysk side. I stedet for nationalistisk
spektakel vil vi ro. Og når danske ukaldede politiske dilettanter, eller tyske krigskarle
i Sønderjylland, løber grassat, da må de sættes på plads, for at ikke for meget
skal blive slået i stykker. Skulle vi derfor give et godt råd, ville det blive dette:
Hvis Ligaen D.D.D. virkelig vil tjene danske tarv i stedet for, som det nu desværre
er sket, at kompromittere oprigtigt dansk, udelukkende loyalt kulturelt arbejde
i grænseområdet – da ville Ligaen efter vor mening intet bedre kunne gøre end
snarest muligt at opløse sig selv og træde tilbage i forglemmelsen. Så havde den
da i hvert fald gjort én fornuftig handling, den sidste – og måske den eneste.
Både fra den danske regerings side, fra det danske folks side, uanset politisk
indstilling, og fra hele det danske mindretals side syd for grænsen er det ikke blot
én gang, men stadigt blevet fremhævet, at der ikke består nogen statslige ekspansionstanker,
og hvad dertil hører. Og vi må på dansk side kræve, at der vises uantastelig
tillid hertil og respekt for vort således afgivne ord. Vi forlanger, at man i
Tyskland skal tro os, når vi siger, at vi på vor side ikke har nogen som helst bagtanker;
og vi vil til enhver tid være villige til at gentage dette og handle derefter.
Vort ord står ved magt. Hele det folkelige og kulturelle danske arbejde i Sydslesvig
skal og må udføres på den absolutte loyalitets grund. Der findes da – heller
ikke dér – den fjerneste antydning af grænseflytningstendenser. Både det danske
folk og mindretallet syd for grænsen ønsker blot at kunne leve i det bedst mulige
forhold til vor sydlige nabo. Og ved en grænse som denne ville det da så sandelig
være tåbeligt at ville føre nogen grænsekamp. Et møde mellem to kulturer, en
kappestrid til fælles forståelse; om man vil under løsenet: Front – og ikke mindre
bro – ja vel! Men her hvor det drejer sig om to folk, der er så nær beslægtede både
i afstamning, kultur og sprog, ville det jo være helt hen i vejret at opretholde en
grænsepolitisk spænding. Enhver der – hvad enten det måtte ske på den ene eller
den anden side – måtte gøre forsøg på at gå udenfor denne ramme, ville derved
kun bidrage til at fremkalde forstyrrelse af det bestående og stadig tilstræbte gode
naboforhold og ville kun gøre sit land en meget dårlig tjeneste. Derfor vender vi
os også så absolut mod Ligaen D.D.D. Og når man i den tyske presse, efter først
at have konstateret Ligaens opråb, har taget sagen med forholdsvis ro i forståelse
af Ligaens betydningsløshed, når det drejer sig om at give udtryk for det danske
folks anskuelser, og når man nu synes at have lagt sagen ad acta, tager vi ikke i
betænkning at udtale vor anerkendelse heraf. Ligesom vi også finder, at de samtaler,
der fandt sted i forbindelse med forbudet mod Der Schleswiger på officielt sted
i Tysklands hovedstad, og de da afgivne erklæringer viste en naturlig åben tysk
nabovenlig forståelse. Og lige så vel som vi den gang rejste os til værn for danske
folkefæller, når disse optræder i fuld loyalitet overfor det land, de tilhører – og
vi vil til enhver tid gøre dette – lige så vel forstod vi, da disse samtaler og erklæringer
havde ført til en, som det synes os, lykkelig klarhed også fuldt ud at værdsætte
dette. Der er ikke tvivl om, at disse samtaler i høj grad har fundet en stærk
og gunstig genklang overalt i Danmark og vil være til stor gavn for begge landes
interesser. Netop fordi de byggede på den samme tankegang, som er rådende i
Danmark og på de samme principper. Stillingen er klar, og den bør ikke forplum-
672