hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

kan det vel være ret ligegyldigt, om vi tager hensyn eller vi ikke gør det. Vi bliver
angrebet alligevel, stillet i gabestokken alligevel”.
Svenssons udfald og underliggende trussel var nu sikkert i nogen grad
påvirket af de meget hårde angreb for unfair konkurrence, som hans
gamle kollega på Dybbøl Posten, Andreas Grau, på samme tid udsatte
ham for, og han følte sig svigtet af Ernst Christiansen, der ikke tog ham i
forsvar. De tre gamle kolleger fra Flensborg Avis og Dybbøl Posten var ikke
ligefrem slyngveninder i sommeren 1933.
A. Svensson havde allerede hørt rygter om, at “Deres egen tidligere
medarbejder” Filskov, ville oprette et nyt Venstreblad i Tønder til efteråret.
“Det påstås derovre fra, og man har allerede fra konservative kredse
begyndt at bearbejde os igen i den anledning. Der kan De se, siger vore
meningsfæller, hvis konservatismen ikke griber ind bladmæssigt, så gør
Venstre det. Jeg har dertil svaret, at det må vi indtil videre finde os i. Og
jeg har derudover forberedt mig selv på, at når hr. Filskovs blad er en
kendsgerning, vil skylden, så sikkert som to og to er fire, blive tillagt Jydske
Tidende”. I sine epistler sendte Ernst Christiansen “det ene nødsignal
nord på efter det andet. Men De allierer Dem alligevel med dem, som arbejder
Dem imod, og som skader det forhold, vi er enige om er af den
største betydning for fremtiden, forholdet mellem Danmark, det pacifistiske,
forsvarsnihilistiske Danmark og det krigerisk indstillede, det ekspansionsstruttende
Tyskland”. 5
Svensson var stærkt fortørnet over beskyldninger mod Jydske Tidende
for at “skære knæhaserne over” på Flensborg Avis, men han var navnlig
brøstholden over, at Ernst Christiansen slet ikke havde taget afstand fra
angreb på ham personligt for at føre en unational linje i sin avis, fordi Jydske
Tidende optog indlæg vendt imod Danmark, indrykket af desperate,
tvangsauktionstruede bønder og hjemmetyskere, der fiskede i rørte vande
og plæderede for en flytning af toldgrænsen op til Kongeåen: “Jeg kan
sige Dem, at jeg følte mig såret i mit inderste over denne mistænkeliggørelse,
som jeg har haft grund til det over for så meget andet af samme
slags”. Andreas Grau havde forkyndt, at A. Svensson var “dømt af den
danske offentlighed for uforsvarlig national gerning”, – “netop hr. Andreas
Grau”. Og alle “venstres, radikalismens og socialismens organer
hujer henrykte med i koret. Ja, selv Dagens Nyheder, den pæne mand under
den pæne mands maske må med i dansen”. 6
Det var tydeligvis ved at blive aldeles umuligt for Flensborg Avis at forholde
sig til dansk partipolitik. Selv når man tav, var det galt. Socialdemokraten
J.P. Nielsen vogtede over avisens indenrigspolitiske dækning
som en høg; den konservative A. Svensson beklagede sig over Flensborg
Avis’ formentlige partiskhed, og selv medlemmer af det parti, som Flensborg
Avis formodedes at favorisere, nemlig Venstre, var så utilfredse, at
de omgikkes med planer om at oprette en Venstreavis i Tønder. Det var
sandelig ikke let!
Sidst i august 1933 begyndte Tycho Filskov at hverve for sin nye avis,
der ville begynde 1. oktober 1933. I forhåndsreklamerne for bladet blev
372