hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

mark eller et afkald på en grænserevision. Tvært imod.
8.3. Flensborg Avis og ensretningen 1933-1936
En betragtelig del af Flensborg Avis’ problemer under nationalsocialistisk
styre var en følge af den almindelige ensretningsproces i samfundet som
helhed. Heri ligner avisens stilling det danske mindretals situation som
sådan. Det kunne ikke være anderledes, når regimets mål var at opnå den
fulde kontrol med landets presse. Der var dog flere steder en udstrakt
vilje til at tilstå Flensborg Avis særlige rettigheder og indgå kompromisser,
der tillod avisen at fortsætte. Det gjaldt i den helt konkrete nyhedsformidling,
men det gjaldt også i den lange række af andre bestemmelser
af mere strukturel karakter, som sigtede på at ensrette den tyske presse.
Der blev tilsyneladende hverken centralt eller lokalt direkte formuleret
nogen retningslinjer med henblik på Flensborg Avis og Der Schleswiger.
Men de dispensationer, som avisen søgte og fik – og forløbet omkring
forhandlingerne om dem – tegner alligevel et mønster.
De tyske avisforlæggeres forening, Verein deutscher Zeitungsverleger
(VDZV), bakkede i foråret og forsommeren 1933 op bag den nye regerings
forholdsregler overfor den venstreorienterede presse og stillede sig
ligeledes bag regeringen overfor kritiske røster fra udlandet. Den 28. juni
1933 overtog Max Amann formandsposten i VDZV og organisationen
nazificeredes under det nye navn Reichsverband deutscher Zeitungsverleger
(RDZV). 55 Det førte til udstedelsen af en række forordninger, blandt andet
forordningen af 4. januar 1934, ifølge hvilken alle forlæggere af periodiske
skrifter skulle være medlemmer af enten Reichsverband der deutschen
Zeitungsverleger eller Reichsverband der deutschen Zeitschriften-Verleger.
Endvidere blev der skabt en særlig lovgivning for bladenes annonce-væsen,
hvoraf den vigtigste var den tredje kundgørelse fra “hververådet for
det tyske erhvervsliv” (Werberat der deutschen Wirtschaft) af 21. november
1933, hvori der fandtes bestemmelser om spaltebredde, prislister, provisioner
og rabatter, og hvori det pålagdes alle blade at offentliggøre deres
oplag. 56
annonce- og oplagskontrol
I maj 1934 lykkedes det Flensborg Avis foreløbig at undgå den særlige lovgivning
for kontrol med bladenes oplag og annoncevæsen. Det var Kronika,
der var i aktion. Han gik direkte til Alexander Bogs i Auswärtiges
Amts presseafdeling. Kronika spurgte, om det var meningen, at bestemmelserne
også skulle omfatte Flensborg Avis. Det var det ikke, lød svaret.
Med en anbefaling fra Aus wärtiges Amt i baghånden var det en smal sag
at få tilladelsen igennem resten af systemet. I det danske gesandtskab i
Berlin, hvor man nøje fulgte med i denne sag, mente Herluf Zahle i hvert
fald, at “det tør betragtes som givet, at regeringsråd Bogs har en vis andel
331