hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

trommeild og flyverangreb for tyve år siden, og ingen har gjort sig den ulejlighed
for alvor at udmale sig, hvad de tekniske fremskridt vil afstedkomme. Når ulykken
er inde, så må kraften samles om at tvinge tankerne ned og stå imod, og så er
der kun at lystre den statsborgerlige pligts bud. Mens ulykken endnu kun truer,
er tiden til at stå dens vej imod. Efter krige kommer der fredsbevægelser, og så
ældes og splittes de, og når der rigtig skulle være brug for dem, ligger de øde”.
Hvad kunne der ifølge Ernst Christiansen gøres?
“Hvor mange fredstaler er der holdt af alle staters ansvarlige! Nu skal de tages
på ordet af børnene i vuggen og af de mange mødre, af ungdommen, der kræver
ind alt, hvad den hævder at have til gode i livet, af manden og kvinden i deres
fulde kraft, af ‘frontsoldater’ og dem, der kun har læst om krig, af de aldrende og
gamle, som i modgang og medgang og mest i lidelse har kørt deres fattige høst
af livsvisdom i lade. Nu skulle der rejse sig et råb verden over, at det, der er folkene
imellem, skal ordnes efter ret og billighed, et råb om, at intet af det, der strides
om, er den verdens krigs ulykker værd. Der skulle rejse sig en indsigelse og
et krav med en sådan vælde, at der omsider engang blev forebygget i tide. Det
ville være den største sejr, menneskeslægten har vundet. Mange sind sukker, måske
mere i smerte end i frygt. Kravet: Ned med våbnene! er dukket frem mange
gange og faldet igen. Det er ørkesløst at gentage det nu. Hele den menneskehed,
der for sig hævder den evne at kunne tænke skulle samle et uimodståeligt krav i
det ene ord: Fred! og samle sig om at gøre det til dåd”.
Situationen var spidset til sidst i august 1938. Meddelelserne i tysk presse
om tjekkiske overgreb på sudetertyskere blev hyppigere. Flensborg Avis
gengav dem – med tydelig henvisning til, at det var tyske meddelelser. 101
Udviklingen fulgtes tæt, og de forskellige mæglingsforslag blev fyldigt
præsenteret. Men der blev i beretningerne lagt vægt på sudetertyskernes
stejle afvisning af alle mæglings forslag og deres manglende vilje til kompromis.
102 Hvad Ernst Christiansen ikke kunne vide var, at sudetertyskerne
under hånden blev dirigeret fra Berlin, der blot gav dem besked på at
fremsætte nye krav, i samme øjeblik tjekkerne var gået med til de første.
Men Flensborg Avis spejdede også efter selv de mindste tegn på en løsning
af konflikten. De forskellige engelske mæglingsforsøg blev fulgt meget
tæt.
Da Hitler i sin første tale på rigspartidagen i Nürnberg ikke nævnte sudetertyskerne
eller Tjekkoslovkiet med ét ord, åndede mange udenlandske iagttagere
og journalister lettet op, konstaterede Kronika i Flensborg Avis den
7. september 1938. Han selv var utvivlsomt én af dem. Men da sudetertyskernes
fører Konrad Henlein ankom til Nürnberg den 7. september 1938,
rykkede spørgsmålet atter ind i centrum. Midt under partidagen brød de
igangværende forhandlinger mellem den tjekkiske regering og sudetertyske
repræsentanter sammen. Det kom tilsyne ladende til korporlige sammenstød
flere steder, og stemningen var dermed atter højspændt.
Kronikas reportager fra rigspartidagen var præget af stærk bekymring:
“På alle tænkelige måder hamres det ind i folkemassernes sind, at dette
års rigspartidag skal være Stortysklands nationale og politiske generalap-
754