hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

hvis man kunne spille de forskellige instanser ud imod hinanden. Det gav
navnlig vægt, hvis Auswärtiges Amt kunne overbevises om rigtigheden
af en sag. Tyskland ønskede et godt forhold til Danmark og Norden, og
hverken uro om det dansk-tyske grænsespørgsmål eller alt for åbenlys
undertrykkelse af det lille danske mindretal i Sydslesvig eller dets avis
måtte belaste dette forhold. Tysklands udenrigspolitiske forhold til Skandinavien
var et trumfkort, som Flensborg Avis ofte trak ud af ærmet.
Gensidighedsprincippet var endnu en formel, der kunne trækkes på
over for måske navnlig de lokale myndigheder, som arbejdede på at udbrede
tyskheden i Nordslesvig med henblik på en grænseflytning: Indskrænkninger
i Flensborg Avis’ handlefrihed kunne få konsekvenser for
det tyske mindretals avis Nordschleswigsche Zeitung. Lokalt i grænselandet
sad dog personer, der sørgede for at angive Flensborg Avis, hvis den overtrådte
bestemmelser af forskellig art eller fik mere, end de brød sig om.
Også propagandamæssigt var der gode grunde til at tillade Flensborg
Avis en lidt friere stilling. Der var to sider af dette spørgsmål: En indenrigspolitisk
og et udenrigspolitisk.
Indenrigspolitisk var det for regimet ønskeligt, at alle borgere fik adgang
til at læse regimets paroler. Men man var udmærket klar over, at ikke alle
landets borgere kunne nås ved hjælp af den nationalsocialistiske presse.
Disse måtte så nås ad anden vej. Man vurderede, at det derfor var bedre,
at de officielle nyheder nåede så bredt ud i befolkningen som muligt, end
at der var befolkningsgrupper, som de slet ikke nåede – også selvom det
skulle ske i aviser, som ikke i ét og alt fulgte parolerne. Dette gjaldt for
flere borgerlige aviser i Tyskland – og det gjaldt efter alt at dømme også
for Flensborg Avis. Regimets grundige efterkritik og truslen om sletning af
die Berufsliste medførte, at selv de ikke-nazistiske journalister var overordentligt
forsigtige og pålagde sig selv en streng selvcensur. Dette gjaldt
også Flensborg Avis.
Udenrigspolitisk var det vigtigt for regimet at påvirke den offentlige
opinion i udlandet positivt. Flensborg Avis måtte betragtes som et udhængsskilt
over for udlandet. Hensynet til udlandet, d.v.s. Skandinavien,
var et argument, som avisen selv anvendte, når den søgte om at undgå
ensretning eller andre indskrænkninger i sin frihed. Flensborg Avis var
desuden nyttig p.g.a. den positive propaganda, den gjorde for nationalsocialismen
og Tyskland i Skandinavien, og p.g.a. den indsats den gjorde
for at bekæmpe negativ omtale af Tyskland sammesteds. En for hårdhændet
ensretning ville svække Flensborg Avis’ troværdighed i Skandinavien, og
dette ville ikke være i Tysklands interesse.
Centralt i Berlin skelnede man dog i dispensationerne grundlæggende
mellem Flensborg Avis og Der Schleswiger – det tyder på, at man købte de
udenrigspolitiske argumenter og var villig til at lade dem komme den
avis til gode, der rent faktisk blev læst i udlandet. Men indadtil var man
mere karrig med dispensationerne. Det var naturligvis en følge af ensretningens
indenrigspolitiske sigte, men skyldtes formentlig også det hensyn,
man var nødt til at tage til de lokale konkurrenter i Sydslesvig, der i
forvejen havde svært ved at leve med Flensborg Avis’ særstilling.
966