hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

at give mig noget som helst svar på mit spørgsmål ud over, at ‘det var en
almindeligt kendt sag, hvorledes danskerne optrådte’, faldt han i største
ophidselse over Flensborg Avis og bladets redaktører, Ernst Christiansen
og tage Jessen. Dette blad havde på den nederdrægtigste måde forfulgt
ham personlig, havde bagtalt ham og nedrakket ham – og dette forhold
kendes også på højere steder –, lige til berlin. Jeg svarede, at jeg ikke havde
bemærket noget til en sådan personlig forfølgelse i bladet, hvortil han
svarede, at han kunne forelægge ‘hundreder af beviser derfor’ fra de senere
år. Under hans meget eksalterede optræden var det ikke muligt at få
en samtale i gang om det saglige spørgsmål, som han stadig – med forsæt
– skød til side for at vende tilbage til Flensborg Avis og sin egen person.
Jeg fik nærmest det indtryk, at han har en aktion mod dette blad til hensigt,
eller at den måske allerede er indledt på højere sted”. 15
noget kunne tyde på, at slesvig-holstenerne var ved at kridte en historisk
slagmark op: Kunne slesvig-holstenerne ikke opnå overtaget i den
samtidige debat – p.g.a. førerens uimodsigelige og højst ubelejlige stadige
omkvæd om tysk fredsvilje og fraværende grænserevisionskrav i nord –,
så var der måske bedre muligheder, når det drejede sig om debatten om
den umiddelbare fortid. Ernst Schrøders jubilæumsartikler i marts 1936
om afstemningskampen 1918-1920 syntes at antyde noget sådant. og
samme forår udkom bind iii, hæfte 5 af historikeren Karl Alnors Handbuch
zur schleswigschen Frage.
11.2. Alnor-affæren 1936
Dr. Karl Alnor var professor ved seminariet (lærer-akademiet) i Kiel. Han
blev født i 1891. Hans far, P.C. Alnor, havde været lærer – og dansksindet.
Faderen havde gået på seminariet i tønder, hvor han havde været
formand for de danske elevers forening Enigheden. Han var lærer i Halk
1880-1881 og i Egernsund 1881-1883, men valgte derefter at udvandre til
Kiel for at undgå, at hans danske sindelag skulle komme i konflikt med
gerningen som lærer i den preussiske skole. Her virkede han som lærer
indtil 1921. i Kiel blev han medlem af pastor Johannes Schmidts fredsforening,
der gik ind for en mere human behandling af de danske nordslesvigere.
Så stærk var P.C. Alnors danskhed, at han græd af rørelse, da
han efter 1920 så sin nordslesvigske hjemstavn smykket med rød-hvide
flag. Men han stemte ikke ved afstemningen i 1920, fordi han ikke kunne
stemme imod det tyskland, som hans fire sønner havde kæmpet for – og
for hvilket én var faldet. Sønnerne blev alle tysksindede – og Karl Alnor
blev – med historikeren troels Finks ord – én af 1930’ernes helt store
“danskerædere”. 16
Karl Alnors Handbuch rejste en voldsom debat i den slesvigske dagspresse,
og førte til, at slesvig-holstenerne fik ført stød ind på Ernst Chris
tiansen, som han havde vanskeligt ved at afparere, og som i sidste ende
skulle få alvorlige konsekvenser for det danske bladhus i Flensborg.
Handbuch zur schleswigschen Frage, der var blevet påbegyndt allerede i
1926, havde i sine hidtidig udkomne bind ikke ligefrem udmærket sig
514