hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

1936 af Flensborg Avis. Han ville nemlig udgive en udklipsbog Hvad siger
Danmark? med presserøster fra 1936, og Flensborg Avis havde ved flere lejligheder
omtalt det nystiftede parti Dansk Samling og dets tidsskrift Det
tredje Standpunkt venligt. 63 Dette ønske afslører forresten, at Arne Sørensen
måske ikke så Flensborg Avis helt så regelmæssigt, som han påstod
over for dets redaktør, for i modsat fald ville han vel løbende have klippet
de relevante ting ud. Ernst Christiansen svarede den 28. december
1936, at “i min stilling må man vogte på ethvert ord, og jeg vil ikke tages
til indtægt for den ‘partipolitiske’ side af Deres arbejde, men jeg har søgt
at gøre mit til en fornyelse af det danske folks tankegang og har derfor
måttet glæde mig over meget af det, De har skrevet, og over det mod,
hvormed De har taget fat på Deres gerning. Vi skal også fremtidig følge
denne med fuld opmærksomhed”. 64 Så havde han ikke lovet for meget.
Arne Sørensens svar den 31. december 1936 vidnede om en stærk selvbevidsthed:
“Der vil jo nok komme en tid engang, hvor De vil blive nødt
til at beskæftige Dem med den, men jeg forstår så udmærket Deres stilling
ved grænsen og drømmer ikke et øjeblik om, at Flensborg Avis skulle
kunne indblande sig i disse ting, som forholdene ligger i Danmark nu”.
Arne Sørensen beklagede sig dog samtidig over “en både ondsindet og
fejlagtig behandling”, som avisen havde givet af ét af hans foredrag; han
bedyrede, at han “ikke et øjeblik tænker på at udnytte Flensborg Avis for
vore politiske formål, men på den anden side må vi så fordre absolut neutralitet,
så der ikke kommer ondsindede referater som det her nævnte”. 65
Forholdet mellem Arne Sørensen og Flensborg Avis var altså ikke lutter
idyl.
Arne Sørensen korresponderede ikke med Ernst Christiansen efter
1938. Men han tog samme år kontakt til Jacob Kronika, i hvis artikler han
“har fundet så meget, der var beslægtet med vore synspunkter og hævdet
på en så fri og stærk måde, at man derved fik et tydeligt indtryk af, at der
dog var nogen, som kunne følge med i det tyske, men samtidig stod frit
og naturligt dansk”. Arne Sørensen bad ved denne som ved andre lejligheder
Kronika om at bidrage til Det tredje Standpunkt, men det var først
efter krigen, at de fandt sammen i kampen om Sydslesvig. 66 Derimod førte
Kronika fra 1936 en omfattende korrespondance med kontorchef Niels
Erik Wilhelmsen, med hvem han havde et nært venskab, og som i 1938
sluttede sin nationale gruppe sammen med Arne Sørensens. Kronikas og
Wilhelmsens interesser var dog snarere forankret i Oxford-bevægelsen
end i Dansk Samling. 67
Der er mange lighedspunkter og forskelle mellem Ernst Christiansen
og Arne Sørensen: Sideløbende med en principiel og ofte gentagen afstandtagen
til nationalsocialismen, udtrykte Arne Sørensen lige som Ernst
Christiansen beundring for kraften i den nationale rejsning i Tyskland og
forståelse for nazismens reaktion mod de foregående års åndelige værdier.
68 Men selv en erklæret antinazist som Berlingske Tidendes udenrigsredaktør,
Nicolai Blædel, kunne i artikler, vendt imod nationalsocialismen,
skrive om “beundringsværdig energi og offervilje” 69 , så det er der i sig
selv ikke noget underligt i. Arne Sørensen gik også ligesom Ernst Christi-
276