hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Ved den danske sørgehøjtidelighed samme dag begravedes de 20 danske
ofre. I den ledende artikel stod: “Den 24. maj 1943 vil blive husket i
Flensborgs bys historie. Når ufredens tid engang er forbi, vil man tænke
på denne dag, der bragte et skærende udtryk for, hvor ubarmhjertigt en
nutidskrig kræver sine ofre, og tillige rummede en særlig fremhævelse af
de fælles pligter i et grænseland, men samtidig af varm fællesfølelse mellem
landsmænd hen over statsskellet”. Det er værd at bemærke, at der i
den ledende artikel tales om “en nutidskrigs ofre” og ikke om “ofre for
fjenden”.
Den danske pastor Jordt Jørgensens i øvrigt smukke tale over ordet
“lad de små børn komme til mig” rummede følgende passus, der efter
hans eget senere udsagn fremkom ved en ubetænksomhed: “Vi er samlede
her i dag for at begrave 20 medlemmer af vor danske menighed,
som er omkomne ved et fjendtligt flyverangreb på vor by den 19. maj
1943”. Dette gav anledning til visse anfægtelser. Mange tilstedeværende
var ganske vist så vant til at høre om “fjendtlige flyvere”, at de ikke bed
mærke i vendingen, men friseren Johs. Oldsen var harmfuld over ordene
og bad Kronika tale med Jordt Jørgensen, hvad han dog ikke gjorde. Derimod
havde Kronika og L.P. Christensen den følgende dags formiddag en
drøftelse om, hvorvidt man turde slette ordet “fjendtlig” fra referatet. I
betragtning af, at ordet var blevet hørt af både tyske og danske deltagere,
og at den mulighed kunne foreligge, at den var fremkommet efter tysk
pres eller ønske, besluttede de at lade det stå. 316
15.14. Freden kommer til Sydslesvig – maj 1945
Som det allerede er fremgået, var håbet om fred tilbagevendende i avisens
spalter. Eftersom der var dødsstraf for at udsprede tvivl om Tysklands
sejr, måtte der skrives med forsigtighed og tvetydigt, også i den
indbyrdes korrespondance. “Jo sværere tiderne er blevet, des større glæde
har jeg daglig haft af at læse Flensborg Avis. Jeg tror fuldt og fast på en
god fremtid – for bladet og for os alle. Et stort vendepunkt er måske rykket
meget nær!” hedder det i et brev fra Kronika til L.P. Christensen den
31. juli 1941. 317
Den 31. december 1941, netop som de første svære russiske modangreb
var sat ind, hedder det i en nytårsleder: “Men vi har lige haft solhverv;
vi ved, at det igen, selvom vinteren knuger alt stærkere og stærkere i sin
kolde favn, langsomt går frem imod lysere tider. Dag for dag tilbagelægges
et stykke af krigens hårde vej, og således nærmer vi os ustandseligt en
tid, da den lysning alle længes efter, breder sig – uimodståeligt og magtfuldt”.
I det hele taget var fromme forårsønsker i en streng krigsvinter
hyppigt forekommende. Den 27. februar 1943 hedder det i lederen Mod en
lysere Tid: “I overmorgen begynder marts, der i Sverige kaldes Vårmånad.
Vi ved, at den kan vise et barsk ansigt fra øst, men en kendsgerning er, at
den bringer overvejende sydlige og vestlige vinde, og mange vil mene,
at vi i den måned, overleveringen tro, har krav på ni skønne dage”. Om
de sydlige og vestlige vinde sigtede til, at englænderne var ved at smide
955