hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

stiden, uden nederlaget i 1920, uden nedgangen og modgangen de følgende
år ville løsenet ikke være kommet til ham. Det var denne modgang,
der havde forlenet den danske nationale kamp i grænselandet med den
rette ydmyghed, uden hvilken en national kamp alt for let udviklede sig
til nationalt hovmod.
Det dansk-tyske grænseland indtog ifølge Ernst Christiansens front og
bro-tanke en nøgleposition i hele menneskeslægtens udvikling. Det placerede
samtidig Flensborg Avis i en helt central stilling, først og fremmest
som formidler mellem dansk og tysk – og dernæst i det større perspektiv
som medvirkende til en ny måde at være mellemfolkelig på. Dette
skulle være det slesvigske grænselands bidrag til menneskehedens samlede
fremgang. Tankegangen var stærkt præget af samtidige og lignende
tanker i den danske højskoleverden, og den indebar tilslutning til nordisk
samarbejde, Folkeforbund, fredssag og et øget europæisk samarbejde.
Selvom man i grænsespørgsmålet stod i frontstilling over for tyskheden,
forhindrede dette ikke avisen i at være positivt interesseret i, hvad der
skete i Tyskland og i overensstemmelse med bro-tanken at forsøge at
virke som formidler. Når Ernst Christiansen så det som de danske slesvigeres
særlige opgave at tage fat på nye strømninger i Tyskland og pege
på ting, der var anvendelige i Danmark, så var han tro imod sin front
og bro-tanke: Det var grænseegnsbefolkningernes særlige opgave at
formidle eventuelle gode idéer hos nabofolkene videre. Dette fik, sammen
med hans stærke betoning af det folkelige fællesskab som den altoverskyggende
værdi, betydning for hans syn på nationalsocialismen.
Både Flensborg Avis og Der Schleswiger havde oprindeligt været stærkt
anti-nazistiske. De betragtede NSDAP som et yderligtgående nationalistisk
og revanchistisk parti, der var til fare for verdensfreden. Dette syn
ændrede sig efter Hitlers magtovertagelse i januar 1933.
Mindretalspressen som helhed tilsagde i 1933 den nye tyske regering
loyalitet – så længe den ikke antastede det danske mindretals hævdvundne
rettigheder. Flensborg Avis’ egen målestok for national undertrykkelse
var kejsertidens nationalt-konservative styres massive fortysk ning
og forfølgelse af den danske bevægelse i Nordslesvig. Weimar-Tyskland
havde givet danskheden helt anderledes frie muligheder for udfoldelse,
og så længe Hitler-Tyskland ikke forandrede grundlæggende på dette,
så var kejser Wilhelm i Ernst Christiansens bevidsthed betydeligt værre
for det danske mindretal end Adolf Hitler. Hitler selv afviste med baggrund
i sin race-tænkning tilmed fortyskning af ikke-tyske folkegrupper
og erklærede, at nationalsocialisme ikke var had til andre, men kærlighed
til eget folk. Dette var tilsyneladende helt i pagt med Ernst Christiansens
og Jacob Kronikas tanker. Da slesvig-holstenske grænseaktivister ved den
såkaldte “påskeblæst” i foråret 1933 forsøgte at aktualisere det dansktyske
grænsespørgsmål, blev de kaldt til orden af centralmagten i Berlin.
Også dette syntes at understrege, at det nye Tyskland ikke havde i sinde
at antaste grænsen.
Flensborg Avis gav vedblivende udtryk for en skepsis med hensyn til
regimets ensretning af det tyske samfund og fraværet af personlig og
976