hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

den i Tyskland skrev Kronika til National tidende (Dagens Nyheder) i oktober-december
1934 en række artikler om bruddet mellem den tysk-evangeliske
rigskirke og de tyske kristne på den ene side og de oppositionelle
centreret omkring den bekendende kirke på den anden. Sagligt, men med
stor sympati, refererede han de oppositionelle præsters ofte yderst skarpt
formulerede synspunkter, deres modvilje mod ensretningen og nazificeringen
af kirken, deres folkelige opbakning – og regeringens modforholdsregler
i form af politi overvågning m.m. Enkelte eksemplarer af Dagens
Nyheder blev på grund af Kronikas korrespondancer beslaglagt ved
grænsen og i lufthavnene og kunne altså ikke uddeles i Tyskland.
“Du ser igen, hvor umulig min stilling er”, betroede Kronika Ernst
Christiansen i et brev den 18. oktober 1934:
“Mit arbejde må enten ende med Schizophrenie eller med et radikalt brud til en af
siderne!!! Dagens Nyheders redaktør [Aage] Schoch lader mig vide, at jeg er den
rette mand på det rette sted, fordi jeg efter bladets ordre leverer stof, som fører til
bladets beslag læggelse!! Samtidig skal jeg dyrke mine tyske forbindelser, virke for
et godt dansk-tysk forhold, repræsentere den danske folkegruppe! Samtidig skal
jeg slås med økonomiske sorger. – Det ender nok galt!”
“Jeg forstår godt din utilfredsstillende stilling”, svarede Christiansen,
”men den svarer jo fuldkommen til avisens, der heller ikke er særlig morsom.
Vi står med front mod syd, men savner samtidig tilstrækkeligt rygstød
og må endog i højeste grad være på post overfor mistænkeliggørelser
og forsøg på snigløb nordfra. Der er ikke andet at gøre end at holde
ud med frejdigt mod”. 7
Kronika var en dygtig korrespondent, der forstod at begå sig i nationalsocialismens
Berlin. Andre aviser havde også blik for Kronikas kvaliteter:
Til Ernst Christiansen skrev Kronika den 17. marts 1935: “I disse dage har
jeg for tredje gang fået tilbud fra Berlingske Tidende om at overtage stillingen
som korrespondent i Berlin. Jeg har sagt nej, og véd selvfølgelig hvorfor jeg
har givet dette svar. Det er et offer, som det er min pligt at påtage mig”. 8
Berlingske Tidende kunne tilbyde en langt højere gage og en langt sikrere
ansættelse end Nationaltidende. Men Berlingske Tidendes udenrigspolitiske
redaktør hed siden 1. oktober 1934 Nicolai Blædel – og han var i mellemtiden
blevet mildest talt meget lidt vellidt i Tyskland. Efter sin dækning af
folke afstemningen i Saar i januar 1935, hvor han som udsendt korrespondent
– fejlagtigt – havde spået, at Saar-lænderne næppe ville stemme for
en tilslutning til det nazistiske Tyskland, var han blevet direkte forhadt
af regimet og nærmest synonym med “uvenligsindet dansk bladmand”.
Men talte både i Tyskland og i danske nazistiske kredse om “Blædeler”,
når man mente “anti-nazistiske, danske journalister”. Med en sådan chef
ville Kronikas arbejde for mindretallet blive endog uhyre meget vanskeligere.
Dertil kom naturligvis, at hans korrespondancer til Berlingske Tidende
også ville komme til at stå på forsiden af Jydske Tidende, som siden 1929
havde påført Flensborg Avis en meget følelig konkurrence. Det ville altså
fratage Flensborg Avis én af dens ganske få konkurrencefordele i Nordslesvig.
Det er vanskeligt at forestille sig, at Berlingske Tidende ikke har taget
704