hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

6.12. danmark og norden i tysk udenrigspolitik 1933-1939
Det var en vigtig udenrigspolitisk forudsætning, at Tyskland grundlæggende
var interesseret i et godt forhold til Danmark og Skandinavien.
Dette ændrede sig ikke efter Hitlers magtovertagelse. Navnlig i de første
år efter Hitlers magtovertagelse var Tyskland interesseret i ro udadtil,
indtil den indre omorganisering, ensretning og ikke mindst oprustning
af riget var fuldbyrdet. Det gjaldt om at modvirke den traditionelle antityskhed
i nabolandene og overbevise dem om Tysklands fredsvilje. Først
når Tyskland militært set atter var stærkt, ville det være i stand til at forfølge
sine udenrigspolitiske mål, nemlig for det første at blive kontinentets
stærkeste militærmagt og dernæst på baggrund af sin militære styrke
at gennemtvinge en revision af de grænser, som var blevet Tyskland påtvunget
ved fredsslutningen i Versailles i 1919. Dette mål ville først være
nået i 1938, fortalte Hitler sine ministre på et fortroligt møde allerede den
8. februar 1933. Da Hitler så rent faktisk fem år senere, i november 1938,
da både Østrig og Sudeterlandet var indlemmet i Riget, kunne se tilbage
på sine uhyre udenrigspolitiske triumfer, udtalte han for en forsamling
af tyske journalister i München: “Omstændighederne tvang mig i årtier
til næsten kun at tale om fred. Kun under fortsat betoning af den tyske
fredsvilje og fredelige hensigter var det muligt for mig stykke for stykke
at tilkæmpe mig det tyske folks frihed og give det de våben, som hele
tiden var forudsætningen for det næste skridt”. Tilføjelsen overgik endog
dette udsagn i kynisme: “Det er klart, at der også er visse betænkeligheder
ved en sådan årtier lang fredspropaganda; for det kan kun alt for let
føre til, at der i mange menneskers hjerner sætter sig den forestilling fast,
at det nuværende regime i sig selv er ensbetydende med viljen og beslutningen
om under alle omstændigheder at bevare freden. Men dette ville
ikke blot føre til en falsk bedømmelse af systemets målsætning, men ville
fremfor alt også føre derhen, at den tyske nation, i stedet for at stå væbnet
overfor begivenhederne, ville være fyldt af en ånd, der på langt sigt som
defaitisme nødvendigvis vil føre til, at det nuværende regimes gevinster
atter tabes”. 104 Blandt dem, der meget længe troede på Hitlers fredsvilje,
var folkene på Flensborg Avis.
I de første år skulle der altså herske fred ved de tyske grænser. Grænsespørgsmålene
skulle naturligvis hele tiden holdes åbne, men Tyskland
skulle udadtil kun forlange ligeberettigelse med de øvrige stormagter og
desuden erklære sin oprigtige fredsvilje så ofte, det lod sig gøre. Den tyske
propaganda skulle udadtil forlange frie og retfærdige vilkår for nationale
mindretal i det hele taget og for de tyske mindretal i særdeleshed
– og på længere sigt derved holde de tyske mindretals håb om engang at
kunne vende heim ins Reich ved lige.
236