hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

imeligvis til medlemmer af Den slesvigske Forenings Gottorp-afdeling.
Dertil kom afdelingen for landdistrikterne og afdelingen for Ejdersted: I
landdistrikterne havde Den slesvigske Forening efter historikeren Johann
Runges skøn ca. 100 medlemmer og i Ejdersted 65 i 1933. Disse tal var
i 1934 h.h.v. 246 og 60; i 1935 h.h.v. ca. 375 og 68, hvorefter der satte et
kraftigt fald ind, så der i 1939 var h.h.v. 112 og 33 medlemmer af Den
slesvigske Forening i h.h.v. landdistrikterne og Ejdersted. 71 Det er på baggrund
af dette talmateriale ikke muligt at give et sikkert skøn over Flensborg
Avis’ dækningsprocent uden for Slesvig og Flensborg. Dertil kommer,
at en god del af holderne på landet formentlig var friabonnenter. I
september kvartal 1932 fik for eksempel i Jaruplund Mark fem ud af tretten
abonnenter avisen gratis, i Bilskov fire ud af ni, i Oversø en ud af to;
og andre steder fik abonnenterne avisen til stærkt nedsat pris, i Langbjerg
således ni ud af ti holdere. 72
Den trods alt beskedne fremgang for avisen i Sydslesvig kunne langtfra
opveje tabet nord for grænsen. I 1933 kunne Ernst Christiansen konstatere,
at avisen nu havde færre abonnenter, end da han overtog den
27 år tidligere. Flensborg Avis var, som der tidligere kort er redegjort for,
kommet ind i oplagsspiralen i nedadgående retning. Dansk dagspresse
gennemgik fra omkring Første Verdenskrig en moderniseringsproces.
De fremsynede – og pengestærke – aviser foretog kraftige udvidelser af
omfang og stofgrupper og tilbød det læsende publikum en stadigt større,
mangfoldigere og ikke mindst hurtigere avis – til den samme pris. Det
kostede udgiverne mange penge, men førte til gengæld til stærke oplagsstigninger
– og dermed også til forøgede annonceindtægter. De store dagblade
blev større og større. De kom – med historikeren Niels Thomsens
ord – ind i en opadgående oplagsspiral. De små aviser havde ikke midler
til at følge med udvidelserne; de sakkede bagud og måtte foretage nedskæringer
i takt med en tiltagende forværring af økonomien. Nedskæringerne
i stoffet førte til fald i oplagstal og nedgang i annonceindtægter. For
de små aviser blev forholdet mellem vare og pris ringere og ringere – og
følgen blev i sidste ende bladdøden. 73
Flensborg Avis og dens tysksprogede bilag Der Schleswiger var i 1933 en
avis med fremtiden bag sig. Det er muligt, at avisen ville have kunnet slå
sig bedre igennem i 1920’ernes dagbladskonkurrence i Nordslesvig, hvis
man umiddelbart efter afstemningsnederlaget var flyttet nordpå, således
som der faktisk kortvarigt havde været planer om. Men sandsynligheden
taler for, at Flensborg Avis ville have lidt samme triste skæbne som de øvrige
sønderjyske dagblade. Når A/S Flensborg Avis ikke gik neden om og
hjem, skyldtes det, at den fra 1931 fik understøttelse fra den danske stat.
Den ud fra et forretningsmæssigt synspunkt ulykkelige placering syd for
grænsen blev således paradoksalt nok avisens redning, for placeringen i
Flensborg var netop årsagen til, at den danske stat så sig nødsaget til at
hjælpe. Men det skete ikke uden visse betingelser.
145