hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ligt, at tyske statsborgere fik adgang til nyheder, der gik uden om propagandaen
og som måske stred imod den nationalsocialistiske verdensanskuelse.
Af tekniske grunde blev satsen med de danske radioprogrammer fjernet,
før oplaget til Sydslesvig gik i trykken. Derved fremstod en “bar” plet
på den pågældende side, og det gik heller ikke an, skrev Lektor Petersen
den 9. januar 1940. Med lidt god vilje lod det sig vel gøre at trykke noget
andet, mente Petersen, og han “ville være taknemmelig”, om den tomme
plads kunne forsvinde. 76 Et “hul” i satsen ville i sagens natur fremstå som
en daglig påmindelse om pressens ufrihed – og derved svække læserens
tillid til andre meddelelser i avisen. På denne måde ville propagandaens
effekt svækkes dramatisk, og det kunne ikke tillades!
Ernst Schrøder holdt fortsat et vågent øje med Flensborg Avis. Den 12. februar
1940 kunne han meddele von Grundherr i Auswärtiges Amt en ny,
stor taktløshed, denne gang i Der Schleswiger: “For at De kan se, hvorledes
danskerne arbejder og hvad man på redaktionen på Flensborg Avis og
Der Schleswiger mener om forståelsen med Tyskland, sender jeg Dem hermed
det seneste nummer af Der Schleswiger, i hvilket der er det billede,
som Dr. Kracht fortæller mig, at han allerede har orienteret Dem om – om
Ejderen som grænse”.
Det drejede sig om et foto af Ejderstenen, der indtil 1806 stod i Rendsborg
og meddelte, at Ejderen var grænsen for Det hellige romerske Rige
af tysk Nation (Eidora romani terminus imperii), og som nu befandt sig på
Tøjhusmuseet i København.
“Dette byder man os i året 1940!” skrev Ernst Schrøder, dirrende af
harme:
“Det drejer sig her om den mest elegante og durkdrevne propaganda, som findes.
Det er meget svært at overbevise den tyske befolkning om, at man skal tie over
for sådanne metoder. Men vi vil tie. Men først og fremmest handler det om, at
den tyske grænsebefolkning jo ved, at de mænd, som endnu i dag bedriver nyejderdansk
politik, er de samme, som i 1920 ikke lod noget middel være uprøvet,
for at gøre Flensborg dansk, og satte al kraft ind på at internationalisere Flensborg
på samme måde som Danzig, selvom byen stemte tysk. Og nu skal vi tro på,
at de samme mennesker, idet de mumler noget om ‘front og bro’, at de mener det
ærligt med os og med det tysk-danske forhold. Det er de samme mennesker, der
ikke kunne finde ét eneste medlidende ord om de forfærdelige mord på folketyskerne
i Polen. Det er sådan noget, man i ny-ejderdanske kredse syd for grænsen
forstår ved fremme af den tysk-danske forståelse. Jeg ville ikke undlade at meddele
Dem dette.” 77
Ernst Schrøder lagde helt klart op til, at der måtte ske forandringer i mindretallets
og i Flensborg Avis’ ledelse – når tidspunktet var opportunt. Det
tidspunkt kom i forlængelse af besættelsen. Ernst Schrøders tone var i februar
1940 blevet temmelig meget mere skinger. Det kunne tyde på, at
han lagde an til en aktion imod avisen. Sammenkædningen mellem Slesvig
og Danzig, kombineret med den stadige pukken på Flensborg Avis’
823