hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lytter. Det må vel kaldes et historisk øjeblik. Ingen ved, hvor den vej fører
hen, ved hvilken dette er en milepæl” [fremhævet af forf.].
Men Ernst Christiansen kunne ikke opgive sin danske livsspire:
“Der findes en frihed inde i brystet, som ikke kan nås af nogen tvang, der findes
en lykke, som ikke kan dødes af nogen sorg. Den udfolder sig vidunderligst i den
modgangstid, der sætter os på prøve og gør os til hele mennesker. Og kun hele
mennesker mærker, hvad der end sker, i øjeblikke, der føles som evigheder, livets
mening. Hvem der som voksen, som moden dansk oplevede natten efter den 14.
marts 1920, ville ikke miste ydmygelserne i sit liv.
Nu tav radioen. Det er nat, det bliver på tide at sove sig frem, til en ny dag
gryr”.
Ernst Christiansens sammenlignede – bevidst eller ubevidst – situationen
i februar 1938 med tiden umiddelbart efter afstemningsnederlaget i 1920:
Forud var gået en tid fuld af tro på fremtiden, håb for danskheden og et
umenneskeligt hårdt arbejde – men al tro, håb og arbejde var endt i et
bittert neder lag. Det samme var nu ved at ske i 1938, efter at mindretallet
havde oplevet nogle års fremgang. Det var klart, at Ernst Christiansen nu
var ved at have mistet troen på det danske mindretals fremgangsmuligheder
under nationalsocialismen. Det gjaldt nu blot om at overvintre og
afvente bedre tider. Front og bro blev i dette perspektiv reduceret til en
ren strategi for overlevelse. Men det havde det ikke været indtil da.
Østrigs Anschluss – marts 1938
Østrig kom i begyndelsen af 1938 under voldsomt pres fra tysk side. Den
østrigske kansler Kurt von Schuschnigg blev kaldt til Berchtesgaden, hvor
Hitler forlangte forbudet mod det østrigske nazist-parti ophævet – det
var blevet forbudt efter det kupforsøg, der i 1934 havde kostet den daværende
kansler Engelbert Dollfuss livet. Hitler krævede også amnesti til
fængslede østrigske nationalsocialister. Schuschnigg bøjede sig for Hitlers
krav og gik med til at udnævne nazisten Arthur Seyss-Inquart til indenrigsminister.
Hensigten fra Hitlers side var at gennemtvinge en sammenlægning
af Østrig med Tyskland.
Kurt von Schuschnigg forsøgte at afværge katastrofen ved med meget
kort varsel at kalde befolkningen til en folkeafstemning om Østrigs fremtid.
Folke afstemningen skulle finde sted den 13. marts 1938, og ville – formentlig
– have givet flertal for Schuschniggs program om et “frit og tysk,
uafhængigt og socialt, kristeligt og enigt Østrig”.
Men Hitler kom folkeafstemningen i forkøbet. Den 11. marts 1938 måtte
Schuschnigg give op for det massive tyske pres og træde tilbage. Han
blev afløst af nazisten Seyss-Inquart. Dagen efter marcherede tyske tropper
ind i Østrig uden at møde modstand – tiljublet af store menneskemængder.
Den 15. marts 1938 blev Hitler hyldet i Wien. En folkeafstemning
den 10. april 1938 gav 99,73% stemmer for en tilslutning til Tyskland.
Anschluss var en realitet.
746