hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ige danske presse.
I betragtning af ønsket om at støtte Finland, er det i øvrigt iøjnefaldende,
at Frikorps Danmark under hele krigen faktisk kun – bortset fra det føromtalte
Kronika-interview – blev nævnt i forbindelse med urolighederne
under deres orlov hjemme i Danmark i efteråret 1942. Dette danske bidrag
til den tyske krigsførelse blev på det nærmeste tiet ihjel.
Omtalen af russerne var generelt mådeholden i de redaktionelle artikler
– igen undtagen når det gjaldt Finland. Tage Jessen svang sig den 2. juni
1942 op til at kalde Sovjetunionen en “halvasiatisk stormagt”, der havde
angrebet broderlandet, og den 6. juni 1942 i en hyldest til marskal Mannerheim
på hans 75-års dag skrev Tage Jessen om “den bolsjevikkiske
vranglære” og om “faren fra øst”, der truede hele Norden. Men det er
bemærkelsesværdigt, at den slags i redaktionelle artikler kun ses i forbindelse
med Finlands krig mod russerne – derimod aldrig i forbindelse med
Tysklands. Det var som om Tysklands felttog i øst – bortset fra mindretallets
egne krigsdeltagere – var Flensborg Avis inderligt uvedkommende;
som om de officielle værnemagtsberetninger og de officielle udtalelser
var redaktionen rigeligt nok til, at man ikke fandt det nødvendigt at ofre
sagen yderligere omtale.
Hærmeldingerne skiftede naturligvis karakter, efterhånden som krigen
skred frem. Sejrsmeldingerne om tabet af millioner af russiske soldater,
titusindvis af kampvogne og fly endte med at svide til tyskerne selv: På
trods af disse tab rykkede sovjettropperne jo fra 1943 frem og frem, og de
mange proklamationer om “uindtagelige fæstninger” og et snarligt russisk
nederlag lød med tiden mere og mere hule.
Den egentlige propaganda, navnlig Goebbels’ talrige udtalelser fra
1943-1944, tiltvang sig god plads i spalterne: om plutokratiernes og den
internationale jødedoms krigsophidselse og krigsprofitter – og måske
navnlig om, at anglo-amerikanerne ved deres angreb beredte vejen for
den europæiske civilisations undergang og en bolsjevisering af Europa 284
– det lød jo skræmmende, men kunne jo først finde sted efter Tysklands
nederlag. For den, der håbede på et sådant, havde propaganda af denne
karakter den modsatte virkning. Ifølge Ernst Schrøders iagttagelser havde
stemningen i det danske mindretal allerede været euforisk, da Tyskland i
juni 1941 gik imod Sovjetunionen, idet man forventede, at Hitler nu endelig
ville “knække halsen”, 285 og man søgte indenfor mindretallet efter
Schrøders opfattelse endnu i efteråret 1943 forgæves efter spor af selv den
mindste europæiske ansvarsfølelse. Man håbede i stedet på, at Tyskland
ville tabe og anså den bolsjevikkiske fare for at være mindre, end det i
Tyskland blev givet udtryk for. 286
Nazi-førernes afsindige had-tirader fik generelt god plads i avisen –
det var påbudt. Spørgsmålet er, hvordan de har virket på læserne. På de
fleste læsere af Flensborg Avis har de næppe virket, sådan som Goebbels
ønskede sig. Ernst Schrøder skrev således i en indberetning til regeringspræsidenten
i Slesvig den 8. oktober 1943, at jøde-aktionen i Danmark
938