hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Men krisen er der jo! Den økonomiske og den åndelig-politiske! Brydningen
er der; utilfredsheden; længslen efter noget nyt og bedre, efter fængende og samlende
mål og idealer!
Kan Danmark fornyes, styrkes og samles i nationalsocialismens ånd?
Dersom dette er tilfældet, så kan der naturligvis kun blive tale om dansk nationalsocialisme.
Frits Clausen i Bovrup, Ejnar Vaaben (‘Hagekors over Tyskland’) og
de herrer Sommer og Knudsen fra ‘Kampen’ og fra ‘Danmarks Nationalsocialistiske
Parti’ har uden tvivl i alt for høj grad været ude om i et og alt at kopiere Tyskland.
Hagekorset (som emblem) vil næppe vinde frem i Danmark. Vil danske være
nationalsocialister og leder efter et kampmærke, så behøver de så vist ikke at gå
uden for de danske enemærker. Det nationalsocialistiske blad ‘Kampen’ viser hagekorset
sammen med Luren fra den nordiske bronzealder. Hvorfor ikke nøjes
med luren? Eller for eksempel bestemme sig for vort rigsmærke: Løven? Dermed
ville danske nationalsocialister tillige understrege en særlig forbindelse med Danmarks
søndre grænseland og med den vigtigste nationale opgave, som skal røgtes i
det danske folk.
Uden tvivl vil også indsigtsfulde tyskere forstå, at en kopi af tysk nationalsocialisme
duer ikke for Danmark. Vor psyke er en anden. De sociale forhold er så
langt fra ens i Danmark og i Tyskland. Man kunne fristes til at sige – uden at der
dermed skal siges noget nedsættende om tyskere: Vi skal herhjemme i alt vort
virke have både mere stilfærdighed og mindre fjendskab; mere kærlighed, mere
inderlighed, mere tålmod. – Men selvfølgelig bør vel under alle omstændigheder
det samme gælde for danske nationalsocialister som for de tyske: At de ved, hvad
de vil. At de har troen på deres sag. At de har den ubøjelige vilje til at gå vejen til
ende.
Ikke mindst må danske slesvigere have svært ved at forstå, at en tro kopi af tysk
nationalsocialisme skulle være det rette for Danmark. I hagekorsets tegn har vi for
nylig oplevet de mest voldsomme angreb mod vor grænse, mod Danmarks ret. Vi har
ingen anledning til at udtale nogen mistanke angående det sindelag, der i Berlin,
på officielt sted og inden for den tyske nationalsocialistiske centralledelse, næres
med hensyn til Danmark og Danmarks stilling i Sønderjylland. Men de slesvigholstenske
nationalsocialisters (tysksindede nordslesvigere iberegnet) sindelag,
agt og vilje over for Danmark kender vi! Og vi ved af bitter erfaring, at de lokale
slesvig-holstenske signaler kan fremkalde vidtgående følger! Derfor må vi være
på vagt – og vi er på vagt!
Danske nationalsocialister vil vanskeligt kunne føre en dansk grænsekamp
under den tyske nationalsocialismes mærke! Ingen kopi! Er der i Danmark brug
for nationalsocialisme, så må programmet, formerne og metoderne være danske,
dansk-nordiske!
At den nationalsocialistiske idé som sådan, den idé, der samler alle i et folk til ét
folk, er god og sund og rigtig, det er en ting. Om denne idé kan og skal føre Danmark
ind i en bedre fremtid, det er en anden ting. Om Danmark skal have et nationalsocialistisk
parti, eller om den nye nationale og sociale ånd kan vinde sjælene
i vort folk, uden at et sådant parti dannes, det er et tredje spørgsmål. – Der er i det
hele taget nok af spørgsmål. Det er allerede en del værd, om eftertanke og diskussion
kan komme i gang.
Vi vil bevare og forsvare Danmark – med Guds hjælp. Vi ser, at der er brist og
lyder i vort folk. Vi ser, at der er uklarhed, vildrede, utilfredshed – timelig og åndelig
krise. Vi ved, at der er længsler i vort folk; længsler efter national og social fornyelse.
Vi vil sundhed, kraft og styrke. Dansk-nationalt og dansk-socialt skal vort
fædreland være. Vi skyer ikke de ofre, som skal til. Megen magelighed og nydelse
253