hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

“Den tyske Førers ord måtte for alle tyskere stå til troende. Vi danskere tror på
det. I alt, hvad Tyskland hidtil har foretaget sig, drejer det sig om gammelt tysk
land med tysk befolkning. I Nordslesvig drejer det sig om gammelt dansk land
med dansk befolkning. Ingen grænse skulle være tryggere end den”.
Den 15. marts 1938 var Kronika nået til Wien, og han berettede i Flensborg
Avis den 16. marts 1938 meget fyldigt om stemningen i byen, paraderne
og festen. Men alt var ikke idel lykke: Han konstaterede, at der i Wien
fandtes 300.000 jøder – “Det vil blive et alvorligt spørgsmål at tage fat
på”. Et andet stort spørgsmål ville ifølge Kronika blive forholdet mellem
nationalsocialismen og katolicismen: “Hadet mod præsterne synes meget
dybtgående”. Et enkelt sted havde en hel by i sluttet trop meldt sig ud af
kirken. For en troende kristen som Kronika var det et slemt tegn.
Også pressen var forandret:
“Wienerpressen har fuldstændigt skiftet udseende. Nogle blade eksisterer ikke
mere, andre blade er udkommet under 100 procents nationalsocialistisk ledelse.
... Der er i går og i dag i Østrig sket et stort antal anholdelser både i politiske og
katolske kredse. Der tales om ‘Volksverrat’, og de pågældende er foreløbig taget i
varetægtsarrest. En del af dem er kendte journalister, arbejderførere, nogle højstående
officerer, legitimister og førende mænd fra den katolske aktion. Det polske
konsulat er for tiden overrendt af jøder, der ønsker at få visum til Polen. De store
jødiske foretagender her i byen er foreløbig lukket. De vil først blive åbnet, når de
har fået en ny ledelse, der kan drive forretningerne i nationalsocialistisk ånd. Alle
jødiske dommere og statsadvokater har i dag måttet nedlægge deres embede. Jøder
får ikke længere adgang til at studere jura”.
Byen var nu fyldt med Hitler-billeder og hagekors-flag. “Wien, der jo er
en by med mange kirker, har det i disse dage således, at der er liv på gaderne,
men dødt i kirkerne. I et af de store kirkerum, hvor jeg kiggede ind
ved middagstid, talte jeg fire mennesker”.
Kronikas reportage var altså ingenlunde ukritisk. Og hans udgangsreplik
sagde forholdsvis tydeligt, at den kristne tro var glemt og fortrængt af
det nazistiske indtog. For Kronika var dette en meget alvorlig sag.
De følgende dage skildredes yderligere arrestationer, konfiskationer
af jødisk ejendom og overmaling af jødiske butiksruder. Kronika havde
også bemærket, at et stort, farvelagt kort over Tyskland viste “tysk folkegrund”
også i det bøhmiske grænsebælte, i det vestlige Polen, i Memel,
Sydtyrol, Elsass og det sydlige Nordslesvig. “Men da Tysklands Fører jo
netop i disse dage har erklæret, at statsgrænsen over for Italien og Frankrig
ligger fast, skal dette stortyske landkort i Wien selvfølgelig ikke opfattes
som et udtryk for grænserevisionistiske fremtids-drømme”, beroligede
Kronika. 93 Den videre udvikling i Østrig blev fulgt meget opmærksomt
de følgende måneder, og der blev navnlig lagt vægt på ensretningsprocessen
og undertrykkelsen af kirken og de østrigske jøder. 94
De mange artikler fra Wien og Berlin afstedkom ros fra Nationaltidende.
Redaktør Aage Schoch komplimenterede ham i hvert fald den 28. marts
749