hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

søg på at nægte enkelte soldater at modtage Flensborg Avis, selvom dette
utvivlsomt er forekommet. 251 Men der var efter februar 1940 ikke tale om
nogen centrale eller koordinerede forsøg i den retning. Der blev endog fra
militær side direkte tegnet abonnement på Flensborg Avis: I august 1943
meldte Waffen-SS sig som holder af Flensborg Avis – 5 eksemplarer til 10
Dienststellen, i alt 50 stk. 252 Det må her efter al sandsynlighed dreje sig om
aviser til rigsdanske østfrontfrivillige. En mærkværdighed var i øvrigt, at
Flensborg Avis fra sommeren 1942 modtog et stigende antal bestillinger
som feltpostavis fra værnemagts- eller Waffen SS-soldater, der tilhørte det
tyske mindretal i Nordslesvig. 253 På dette tidspunkt stod vel ca. 800 unge
fra det tyske mindretal i tysk militærtjeneste, men hvad der kan have bevæget
mange af dem til at bestille Flensborg Avis er et vanskeligt spørgsmål.
Man skulle mene, at nyheder fra den nære hjemstavn blev fyldigt
dækket af Nordschleswigsche Zeitung. Andre og ukendte bevæggrunde har
formentlig spillet ind.
Der var stor glæde i mindretallet og blandt dets indkaldte med den i
februar 1940 trufne afgørelse. For de unge mænd i militæret og marinen
– og navnlig for dem ved fronterne – var Flensborg Avis budbringeren fra
hjemstavnen, som de med længsel greb efter, når posten ankom – selv,
når den var uger forsinket. 254 Feltbreve med påskønnelser af Flensborg
Avis blev flittigt trykt i bladets spalter – det var nødvendigt, når rationeringer
og andet truede med at medføre en lukning af avisen. 255 Indtil
udgangen af 1944 havde Flensborg Avis offentliggjort mere end 200 feltbreve
samt et utal af mindre hilsener fra soldaterne. Disse breve og hilsener
holdt også modet oppe på hjemmefronten: “Det bevæger sindet, når
en såret skriver fra lazarettet: ‘Også dig har jeg savnet meget, mit kære
hjemstavnsblad, min trofaste følgesvend. Atter bliver du af os herude
læst med samme opmærksomhed, fordi du med dit rene danske sprog
fører os sammen med vor hjemstavn og med moderlandet’”, som L.P.
Christensen udtalte på et møde i 1943. 256
Feltbrevenes mange tilkendegivelser om hjemstavnsavisens betydning
kunne bruges i truende tider på ledende plads. Den 9. januar 1943 hedder
det f.eks. i lederen: “Soldaten i felten. Bud fra hjemstavnen. Det viser
sig i denne som i forrige verdenskrig, at budskaberne fra hjemstavnen
betyder overordentlig meget for soldaten i felten, også hvor han ofte er
med i hårde kampe, under hvilke hans liv jævnligt udsættes for fare. Han
tænker på alt og alle derhjemme og længes uafbrudt efter at høre nyt fra
de egne, der udgør hans særlige verden”. Fra tidsskriftet Deutsche Presse
citeres dernæst fra et feltpostbrev: “Straks når jeg river korsbåndet med
mit feltpostnummer af, ved jeg hver gang, at mennesker fra min snævrere
hjemstavn har trykt disse linjer, foldet bladet sammen og gjort det færdigt
til postbesørgelse. Derved spiller så allerede på en måde en sjælelig telegraf
der skaber forbindelse mellem hjemstavn og front. I Frankrig med
dets gamle kultur, der snarere er vor jævnbyrdig, følte man det ikke så
stærkt, men her, hvor vi har rodet os ned i den sorte jord og i vore grave
kun har vore våben og intet andet af Tyskland end os selv, her hilser man
de trykte hvide blade som et sendebud fra en skønnere verden”. Samme
925