hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Flensborg Avis’ historie 1930-1945 er hidtil sparsomt udforsket. Dybtgående
svar på problemformuleringens spørgsmål må derfor søges i det
primære kildemateriale. En hovedkilde til Flensborg Avis’ historie er avisen
selv. Avisen er i første række anvendt som levning. Kilden analyseres
for information om ophavsmanden. Det er altså ikke nyheden i sig selv, men
den måde, hvorpå nyheden præsenteres i avisen, der analyseres. Det har
ikke med afhandlingen været meningen på baggrund af Flensborg Avis at
skrive hverken mellemkrigstidens eller mindretallets almindelige historie
under nationalsocialistisk styre, men derimod at skrive historien om,
hvordan mindretallets avis forholdt sig under nationalsocialistisk styre.
Men Flensborg Avis er også ind i mellem benyttet som beretning. Med
ofte forbløffende åbenhjertighed udtalte redaktøren sig i spalterne om
forskellige sider af avisens forhold, herunder økonomi. Dette var en tradition
fra Jessens dage og i tråd med avisens selvopfattelse: Flensborg Avis
var ikke en forretning, men derimod en vigtig del af hele Danmarks værn
ved grænsen. Det var avisens ofte udtalte grundsætning, at den på tværs
af økonomiske og politiske interesser gik i brechen for hele den danske
befolkning, og at den som sådan havde adkomst til velvilje og støtte i
form af abonnement og annoncer fra alle kredse i det danske samfund.
Det samme mente man at kunne kræve på det politiske og nationale område:
Stående på et nationalt grundlag, udenfor og hævet over de politiske
partier, alene med Danmarks og danskhedens tarv for øje, blæste
avisen til midtsamling om nationale opgaver. Det var sådan avisen
præsenterede sig i de daglige ledere og i sit øvrige holdningsstof. også i
nyhedsstoffet kan avisens holdninger forfølges.
Flensborg Avis omfatter for årgangene 1930-1945 ca. 35.000 avissider,
ca. 50-60 sider ugentligt i 12 år. Selv når annoncesider, føljeton’er og
lignende fratrækkes og man udelukkende koncentrerer sig om det nationale
og politiske stof, bliver der endda en ikke helt ringe portion læsestof
til overs. Historikeren niels thomsen har til arbejdet med så uoverskueligt
store mængder stof, som avismateriale er, udviklet den “kvantitative
indholdsanalyse” med systematisk udvælgelse af stof fra flere aviser og
måling af stof- og emnekategorier, placering og ordvalg – og anvendt den
med held i sin doktorafhandling fra 1972 “Dagbladskonkurrencen 1870-
1970”. Metoden er meget anvendelig, når man skal analysere holdningen
på aviser, der udkommer i et demokratisk samfund. Men den er mindre
anvendelig på Flensborg Avis, hvis redaktionelle linje i 1930’erne var
bestemt af, at man ikke kunne tale frit. Da er det ikke nødvendigvis et
udtryk for en lav prioritering, hvis der eksempelvis tages forsigtige forbehold
over for den nationalsocialistiske racepolitik på en lidet opsigtsvækkende
plads i avisen – tvært imod kan det være udtryk for en temmelig
dristig principfasthed.
Den mere direkte måde at analysere et dagblads holdning til nationalsocialismen,
til den almindelige udvikling i Hitler-tyskland, og til landets
udenrigspolitiske triumfer op igennem 1930’erne på, nemlig at gribe
til punktnedslag og analysere bladets holdning i forbindelse med særligt
tilspidsede situationer i udenrigs- og indenrigspolitikken, har kastet gode
24