hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

idrog til skabelsen af et folkefællesskab. Hvert folk skulle være bærer af
et ejendommeligt åndsliv og skulle i sit liv skabe en side af kristuslivet.
Derfor var et folk, som ikke kæmpede for at blive sig sin gudstanke bevidst,
et dødsdømt folk, der lige så godt kunne forsvinde – det havde ingen
opgave. Men hvis et folk kæmpede for at virkeliggøre sin gudstanke,
da blev det et skabende folk; det udførte som folk sin gerning i historien.
Her var et tydeligt slægtskab til Grundtvigianismen og front og bro-tankegangen
med dens nordiske dimension, således som den blev prædiket
i Flensborg Avis i 1930’erne.
I 1934 kom den amerikanske, kristne vækkelsesbevægelse, Oxford-bevægelsen,
til Danmark i forbindelse med en større europæisk tourné. Oxford-bevægelsen
blev stiftet i 1921 af tysk-amerikaneren Frank Buchman,
og blev senere – i 1938 – omdøbt til “Moralsk Oprustning”, eller MRA
(Moral Re-armament). Målet var at forny verden gennem fornyelsen af
en levende kristendom i det enkelte menneske. Oxford-tankerne ligner på
en prik Ernst Christiansens stadige omkvæd om, at mennesket og samfundet
skulle “forny” sig ved udskillelsen af indre brøst. En ny og bedre
verden måtte begyndes i de enkelte menneske selv.
Den personlige sjælsesorg blev af Oxford-bevægelsen anset for at være
den bedst egnede måde, hvorpå det moderne menneske kunne aflægge
missionerende vidnesbyrd. Buchman ønskede ved venskabelige sammenkomster
– såkaldte “houseparties” – at vinde de enkelte mennesker
for “et liv under Guds diktatur.” Bemærk det tidstypiske ordvalg.
Bevægelsen blev snart verdensomspændende. Buchmann krævede en
ændring og forvandling af hjertet og sindelaget i lyset af de “fire absoluter”:
Absolut sanddruhed, absolut renhed, absolut uselviskhed og absolut
kærlighed. Disse fire absolutte moralske krav, som Jesus havde åbenbaret
i bjergprædikenen, måtte overholdes i alle livets anliggender. Dette ville
– ifølge Buchman – føre til bedre menneskelige relationer, et uselvisk
samarbejde, et renere forretningsliv, en renere politik, og det vil føre til
afskaffelse af politiske, samfundsmæssige og racemæssige modsætninger.
Som hjælp til at leve sit liv under Guds diktatur anbefalede Buchmann
den daglige “stille tid”, i hvilken hver enkelt lyttede til Gud, søgte Herrens
vilje og bud og lydigt underlagde sit liv den himmelske føring. Endvidere
anbefaledes skriftet i form af samtalen med “broderen”, der gav
den skriftende tilgivelse, og fællesskabet inden for Oxford-bevægelsen.
Oxford-bevægelsen havde sans for reklame og propaganda, og dens
store, bombastiske massemøder blev iscenesat med et vist militaristisk
anstrøg med flag, opmarcher, men først og fremmest med offentlige bekendelser,
hvor tidligere “syndere” fortalte om deres omvendelser. Gudløse
digtere, kommunister, ågerkarle, svindlere og fordrukne politikere
“omvendte” sig, udsonede sig med tidligere modstandere og levede nu
efter moralens forskrifter, lykkelige i hjem og arbejde. Oxford overvandt
klassekampen mellem arbejdere og arbejdsgiver – og øgede derved produktiviteten!
For det hørte med i Oxford-bevægelsen: Bekendte man sine
synder og overgav sig i Guds hånd, så ville det også give sig udtryk i materiel
fremgang. Oxford-bevægelsen yndede at tale om “revolution”, helst
455