hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

afstemningskampen 1918-1920. Det var i 1938 efterhånden det eneste
rum, hvor der endnu var plads til at udkæmpe de slag, der ikke kunne
udkæmpes om nutidige spørgsmål.
Dette viste forløbet om mindre tallets klager over det fornyede pres, der
i vinteren 1938 blev lagt på dets økonomisk dårligt stillede medlemmer:
Overborgmester Ernst Kracht viste sig meget lidt imødekommende.
Der Schleswiger-affæren havde ikke ligefrem forbedret forholdet mellem
Flensborg Avis og Flensborgs overborgmester, Dr. Ernst Kracht. Redaktør
L.P. Christensen og grosserer J.C. Møller, der begge som Ratsherren
kendte Ernst Kracht fra det ganske vist helt betydningsløse byrådsarbejde,
opsøgte over borgmesteren den 8. januar 1938 til en fornyet drøftelse
af mindretallets problemer. Der var adskillige ting at klage over,
for i løbet af vinteren var der i talrige tilfælde blevet lagt stærkt pres på
navnlig de økonomisk svagt stillede medlemmer af det danske mindretal.
“Berlin vil have et godt og roligt forhold, det vil vi også og det burde
også ligge i Deres interesse”, erklærede L.P. Christensen. Det var ifølge
L.P. Christensen næsten altid partiets organer, der lavede ulykkerne, og
derfor burde Ernst Kracht føre tilsyn med partiledelsen – og allerhelst udstede
en instruks om, hvorledes man havde at forholde sig overfor mindretallets
medlemmer. Dette havde forgængeren Wilhelm Sievers gjort i 1934, og
dengang havde det hjulpet. Nu var tiden efter L.P. Christensens mening
kommet til en fornyet instruks.
Det mente overborgmester Ernst Kracht ikke. Men han lovede dog at
lade klagerne undersøge. De to danske Ratsherren stillede også forslag om
at få en mindretals tilforordnet ved byens magistrat. Det ville kunne tage
mange problemer i opløbet, hvis mindretallet selv var med til at vurdere,
hvorvidt dets egne medlemmer var berettigede til at modtage socialhjælp
eller ej, mente de. Det var formentlig fuldstændigt korrekt, men det ville
stride direkte imod magistratens uudtalte ønske om at decimere mindretallet
mest muligt.
Kracht indvendte, at en sådan gestus ville “se mærkelig ud”, når han
nu selv personligt var blevet angrebet i det sidste halve års Auseinandersetzung.
Kracht nævnte direkte, at Nationaltidende havde forlangt ham afsat.
Dét havde åbenbart gjort indtryk.
Men dette var dog kun “en enkelt dansk journalists forløbelse, som
Flensborg Avis gentagne gange tog afstand fra”, indvendte L.P. Christensen,
der også fortalte Kracht om Kronikas skarpe skrivelse til Nationaltidendes
redaktion i den anledning. L.P. Christensen påpegede til gengæld,
at det var “et stift stykke”, at den store og ansete institution Auslandsinstitut
i Stuttgart havde omtalt den milde dom i den tidligere omtalte Stolligaffære
som et “Justitsmord in Nordschleswig”.
Kracht svarede: “Jeg kan meddele Dem, at jeg har sørget for, at sligt
ikke gentages”.
L.P. Christensen fortsatte: “Artiklen i Nationaltidende var enkeltmands
forløbelse ...” Her indskød Kracht skarpt: “... men det klinger efter i Hejmdal
og lignende blade!”
Den joviale J.C. Møller afvæbnede dog diskussionen med en munter
730