hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

i Flensborg med hensyn til sexual forbrydelse ...”. 28
Også Kronikas far, P.C. Kronika, udbredte sig i et brev den 22. oktober
1937 i stærke vendinger om “degenerationen” blandt de unge mænd og
de forfærdelige forhold i Flensborg. 29 Ordvalget i begge breve tyder på,
at hverken søster eller far havde kendskab til Jacob Kronikas egen orientering.
Arrestationen af Asmus Matthiesen har utvivlsomt gjort indtryk på
Flensborg Avis, hvor også hans bror, maskinsætter Jens Matthiesen, var
ansat. Det var ikke ualmindeligt, at dømte homoseksuelle efter endt afsoning
blev sendt direkte i kz-lejr, hvor mange gik til grunde. Denne skæbne
undgik Asmus Matthiesen, for da krigen brød ud, blev han indkaldt
som soldat. Han gjorde det meste af krigen med, før han mod slutningen
kom i russisk krigsfangenskab. 30
Hvordan Jacob Kronika har reageret på begivenhederne hjemme i
Flensborg og sin nærmeste families referater af dem, er ikke godt at vide.
Som ungkarl kunne han som nævnt let selv blive offer for beskyldninger
af denne art, og i betragtning af, at ildesindede personer hidtil uden held
havde forsøgt at få ham stemplet som jøde og udlænding, så var det ikke
udelukket, at den næste beskyldning kunne komme til at gå på hans seksualitet.
Sådan kom det altså ikke til at gå. Det blev i stedet hans nyhedsformidling,
der kom til at fælde ham. Dette skete til dels som følge af en
intensiveret overvågning af Flensborg Avis.
13.2. “alle mindretalspressens stadige bedyrelser om loyalitet fremstår
i et ret tvivlsomt lys”. gestapo overvåger Flensborg Avis 1937-1938
Regimets kontrol med pressen var i slutningen af 1937 tæt ved at være
total. Der kunne i princippet ikke stå noget i en avis, der udkom i Tyskland,
uden at det i ét eller andet omfang var sanktioneret i Propagandaministeriet.
Det var for så vidt ligegyldigt, om det var oppositionelt eller
ej. For eksempel påtalte Flensborgs Gestapo-chef, Hans Hermannsen, i
sin indberetning for december 1937, at Flensborg Avis den 13. november
1937 havde bragt fotos af årets Nobelpristagere med korte levneds beskrivelser.
31 Dette var der ikke i sig selv noget i vejen med. Det var endda efter
alle normale journalistiske kriterier en væsentlig nyhed. Men efter at
Nobels fredspris i 1936 var blevet givet til Carl von Ossietzky (se s. 537),
havde Hitler forbudt enhver tysker at modtage nogen Nobelpris overhovedet,
og det var blevet pålagt tysk presse at ignorere den. Nobelprisen
skulle betragtes som ikke-eksisterende. Derfor var en i sig selv ganske
uskyldig gengivelse af åres pristagere dadelværdig: Fordi den mindede
den tyske befolkning om eksistensen af en verden uden for.
Men det er interessant, at det nærmest kun var den slags ting, der påtaltes
i Gestapos indberetninger. Derudover havde Gestapo kun ganske
sjældent noget at udsætte på Flensborg Avis. Det er også ganske betegnende,
at indvendingerne som regel drejede sig om artikler med fotos. Kriteriet
for en indvending syntes at være dette: Den dansksprogede tekst kunne
kun ganske få af Flensborgs indbyggere forstå, hvorimod billedet var til-
713