hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

måttet se til, mens Japan erobrede Manchuriet. Folkeforbundet var magtesløst,
og krigen var tilsyneladende uundgåelig. Nu gjaldt det blot om at
få isoleret krigshandlingerne til Østafrika, så man kunne undgå, at stormagterne
kom i krig med hinanden. 39 Vestmagternes undskyldninger for
ikke at ville blande sig blev efterhånden overtaget af Tage Jessen: Under
krisens tilspidsning i sensommeren 1935 skrev Tage Jessen den 31. august
1935, at krisen først og fremmest var et kolonispørgsmål; Italien var kommet
senere i gang med koloniseringen end England og Frankrig, der
begge havde vældige koloniområder i Afrika og Asien med både plads
til udvidelse og masser af råstoffer. Det overbefolkede Italien trængte til
begge dele, “og i Abessinien, hvis område er over dobbelt så stort som
Italiens, hvis jord dels er frugtbar, dels bugner af naturrigdomme, er der
plads til en betydelig overskuds befolkning, der kan opdyrke jorden, udnytte
råstofferne og civilisere landet”. Rubrikken blev afsluttet med nogle
betragtninger om, hvorvidt kristendommen, kristelig tankegang og humane
metoder i øvrigt bundede videre dybt i det abessinske kejserriges
“virvar af mere eller mindre farvede stammer” – og at landet under alle
omstændigheder bevisligt drev slaveri og slavehandel. Tage Jessen sluttede
sin artikel med at foreslå følgende løsningsmodel: “Venner af fred
mellem de europæiske stormagter kunne næsten føle sig fristede til at
ønske et britisk mandat over Nord-Abessinien og en hurtig italiensk sejr
over det øvrige Abessinien som den mest ‘smertefrie’ afgørelse”. Men en
sådan hurtig afgørelse var der desværre ikke nogen udsigt til, så vidt Tage
Jessen kunne se.
Det var freden mellem de europæiske stormagter, der var i Tage Jessen fokus:
Abessinien måtte ofres på den europæiske freds alter. Tankegangen
var for så vidt nært beslægtet med “appeasement-politikken”, som Storbritannien
slog ind på overfor Tyskland i disse år, nemlig indenfor visse
grænser at forsøge at imødekomme Hitlers krav, indtil han var tilfreds
– og derved undgå krigen. I praksis var Jessens tankeeksperiment heller
ikke så fjernt fra det forslag, som udenrigsministrene for Storbritannien
og Frankrig, Samuel Hoare og Pierre Laval, faktisk forsøgte at fremsætte
i december 1935, da krigen var brudt ud, og som ville have tvunget Abessinien
til store landafståelser. 40
Ernst Christiansen lagde mundtligt straks overfor Tage Jessen afstand
til hans betragtninger, men da var det imidlertid allerede for sent.
Grænsegendarmeriets chef, oberstløjtnant S.B. Paludan-Müller, havde
også fulgt udviklingen i Abessinien med bekymring. Den italienske fremfærd
bød ham inderligt imod, og da han læste Flensborg Avis’ formentlige
forsvar for Mussolini, løb temperamentet af med ham. Samme dag, den
31. august 1935, opsagde han skriftligt grænsegendarmeriets abonnement
på Flensborg Avis, da, som han skrev til Ernst Christiansen: “grænsegendarmeriet
herefter betragter Flensborg Avis som et blad, man ikke kan
være bekendt at holde. Bladet ønskes ikke for den resterende del af juli
kvartal”. 41
Ernst Christiansen blev hårdt ramt af oberstløjtnantens brev. 42 Han
429