hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

10.2. den storpolitiske udvikling 1934-1935
Mein Kampf på lederplads 1934
Et år efter Hitlers magtovertagelse gjorde Ernst Christiansen i en leder i
Flensborg Avis den 1. februar 1934 status. Han var ikke utilfreds med udviklingen
i Tyskland indtil da: Der var “vist både klogskab og besindighed
ved siden af den pågåenhed, vi kender. Der er handlet både klogt og
virksomt indadtil og udadtil”. Dog var det endnu for tidligt at fælde nogen
endelig dom over det nye styre. Men det var altså efter Ernst Christiansens
mening på rette vej. Og han vedblev stædigt at fremhæve det, han
opfattede som de “positive” sider ved nationalsocialismen og udviklingen
i Tyskland og gjorde meget ud af at dementere formentlig “Greuel-
Propaganda”. Han fastslog ganske vist, at Flensborg Avis på grund af dens
placering inden for Tysklands grænser ikke havde adgang til den udenlandske
presse og dens meddelelser om udviklingen i riget. Men han var
tilbøjelig til at slå det hen som mindre vigtigt – de udenlandske blades
meddelelser var nemlig efter hans mening overdrevne, sensationsprægede
og uvederhæftige. 16 De udenlandske aviser, som Ernst Christiansen
så og citerede fra, var dem, der havde passeret den tyske censur. Det gav
ham et fortegnet og forskønnet billede af udviklingen i Tyskland. Derved
kom han ofte til at gå regimets ærinde og gøre direkte propaganda for
Tyskland, når forholdene i de tyske koncentrationslejre blev beskrevet
som gode og der ukritisk blev bragt “interviews” med kz-fanger, der udtalte
sig positivt om regimet. 17
I årene 1934-1937 holdt Hitler den ene fredstale efter den anden. Han
kunne knap åbne munden i offentlige sammenhænge uden at tale om
fred. Denne tilsyneladende fredsvilje satte Flensborg Avis sin lid til. Når
danske aviser rejste tvivl om Hitlers fredsvilje, gik Flensborg Avis jævnlig i
rette: En dansk avis havde i januar 1934 atter og atter fremdraget en udtalelse
fra Mein Kampf, i hvilken Hitler erklærede, at “man somme tider må
fortælle folk det, de ønsker”. Man måtte altså med andre ord regne med,
at alt, hvad Hitler udtalte, kunne være løgn. “Flensborg Avis har tidligere
tilbagevist påstande i den retning som skadelige og uforsvarlige”, skrev
Ernst Christiansen i en epistel den 7. januar 1934. “Hvis man skulle give
disse blade medhold, ville alle sunde være lukte for en fredelig udvikling.
Hvor mørkt vi end kan fristes til at se på fremtiden, så er der ingen, der
tror, at alt håb er ude. (...) Hvis enhver politiker hele sit liv skulle nag les
fast på den værste udlægning af en enkelt udtalelse, så ville det se galt ud
for adskillige af vore egne”. Flensborg Avis anså det derfor for “sin pligt
at advare imod at male Fanden på væggen. Det er jo hændt før, at mennesker,
som absolut skulle gøres onde, sagde: Godt, lad mig så være det!
I hvert fald sætter det ondt blod”.
Det danske standpunkt måtte være at regne med de værste muligheder
og arbejde for de bedste – hvilket i Ernst Christiansens udlægning var at
“bringe det ydre og indre værn i forsvarlig orden”, men man fremmede
blot grænsetyskernes bestræbelser, hvis man skærpede de dansk-tyske
415