hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

det danske mindretals særlige rettigheder blev omhyggeligt bragt på forsiden,
ofte indrammet og fremhævet med tykke, sorte bjælker: Det syntes
at have til formål dels at få flertalsbefolkningen til at acceptere mindretallets
særlige rettigheder, dels at få mindretallets medlemmer til at holde
fast i dem! Dette blev navnlig kendetegnende for tiden efter 1933, da det
gjaldt om at få skabt præcedens for de friheder, som trods alt blev tilstået
mindretallet i det ensrettede Tyskland.
Omtrent en gang om måneden udkom Der Schleswiger med et særligt
mindretalsnummer. 52 Det beskæftigede sig med de spørgsmål, der vedrørte
de mange mindretal i Europa. Hensigten var at sprede oplysning om
mindretallene og derigennem sikre forståelse for deres rettigheder. I det
større perspektiv skulle dette være med til at sikre freden mellem nationerne.
Det første nummer den 18. december 1930 rummede blandt andet
artikler om nationalsocialisternes holdning til de nationale mindretal og
en rundspørge med svar til ledende tyske personer i grænselandet om
mindretals ret til at deltage i kommunale anliggender. Efter nogen tid ophørte
mindretalsnummeret atter.
Der Schleswiger fortsatte som dagligt tillæg til Flensborg Avis indtil
august 1937, da bladet blev forbudt. Herefter udkom det som selvstændigt
månedsskrift indtil 1944.
Ung nordisk grænsevagt – den nynordiske tanke
Næst efter Der Schleswiger blev i 1930’erne ungdomstillægget om torsdagen
på side to det vigtigste. Tillægget hed Ung Nordisk Grænsevagt – forkortet
UNG. Tillæggets hoved viste løsenet Front – Bro på hver side af to slesvigske
løver. Det kom første gang i september 1933. Dette tillæg – eller
snarere denne rubrik –, der snildt kunne brede sig ind over side tre, blev
redigeret af generalsekretær for Den slesvigske Forening Fr. Petersen og – i
begyndelsen – af formand P. Marcussen fra Det unge Grænseværn (DuG).
Den var så integreret i avisen og så højt prioriteret, at torsdagens ledende
artikel i Flensborg Avis fra 1936, da DuG fik sit eget tidsskrift Folkung, indgik
som en del af UNG. Det var hensigten med UNG at kalde på den danske
og nordiske ungdoms medarbejderskab, at give den et forum til udveksling
af tanker, og at kalde på dens nationale vilje og mobilisere den
for den nationale kamp i grænselandet. Det var ikke meningen at organisere
det for stramt; ”der skulle kun skrives, hvor noget inde fra trænger
frem, hvor vedkommende virkelig har noget på hjerte”, for ”bavl har vi
nok af i vort folk”. 53
I øvrigt bestod UNG af passende opbyggelige citater fra verdenslitteraturen
og artikler om nationale og nordiske emner. UNG-siderne var præget
af imponerende mange indsendte artikler og læserbreve med debat
om dette og hint. Blandt favoritemnerne var sund og opbyggelig læsning,
sport og idræt og national vilje til at stå grænsevagt – foruden nyskandinavisme/nynordisme.
Navnlig om sidstnævnte emne førte indsenderne
lange og lidenskabelige debatter, båret frem af ungdommelig begejstring
over den skandinaviske tanke. Der var ofte bidrag på svensk eller norsk,
136