hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

grænsedragnings forhistorie. Hele vor meningsudveksling forløb i den
mest saglige og behagelige form”.
Da ministerialråd Berndt gennem Kronikas redegørelse for den tyskskrevne
danske presses historie nødvendigvis måtte erfare, at Kronika
selv fra 1919-1931 havde været knyttet til denne, udtalte Bade, at han
også på grund af Kronikas “personlige forbindelse med det tyskskrevne
danske blad i Flensborg beklagede flere af de omstændigheder, der var
sammenknyttede med forbudet”. Der blev ikke sparet på artighederne
fra Bades side, og Kronika labbede dem i sig med velbehag. For en gangs
skyld var det Propagandaministeriets embedsmænd, der havde brug for
ham.
Samtalen endte med, at Kronika på Berndt og Bades anmodning tog
blyant og notesblok op af lommen og noterede de punkter, som skulle
offentliggøres i den danske presse med henblik på at genoprette det gode
dansk-tyske forhold. Det blev til i alt ni punkter, som den næste dag,
den 27. august 1937, blev offentliggjort i Nationaltidende og Flensborg Avis
[med bladenes egne fremhævninger]:
“1). På tysk side må det findes dybt beklageligt, at det flensborgske bladforbud
efter den danske presses og danske politikeres udtalelser at dømme i hele Danmark
er blevet opfattet som et tysk slag mod selve det danske mindretal syd for
grænsen, mod den danske nation og mod den dansk-tyske forståelse og tilnærmelse.
En sådan virkning af bladforbudet ligger fuldstændigt udenfor de motiver
og synspunkter, der har været bestemmende for de tyske autoriteter, som er besjælet
af ønsket om et godt nabovenligt forhold mellem Danmark og Tyskland.
2). Bladforbudet må ses som en principiel afgørelse. Der Schleswiger var det eneste
mindretalsdagblad i Tyskland, der anvendte det tyske sprog. Vi har intet at
indvende mod, at Der Schleswiger fortsætter sit virke på dansk.
3). Der Schleswiger har på grund af det sproglige forhold gennem lang tid voldt
vanskeligheder. I Berlin har vi flere gange tilbagevist forestillinger udefra om,
at den måde, hvorpå dette tyskskrevne blad kunne blive misbrugt af visse tyske
kliker, nødvendiggjorde en standsning. Sikkert har Der Schleswigers ledelse hverken
tilsigtet et sådant indrepolitisk misbrug eller vidst noget derom. Men en kendsgerning er
det, at dette misbrug har fundet sted.
Fordi Der Schleswiger ikke var et tysk blad, beskæftigede det sig naturligt nok gang
på gang med emner, som den tyske presse ikke kunne skrive om, uden at disse emner var
egentlige mindretalspolitiske emner, og da disse emner af Der Schleswiger blev behandlet
på det tyske folks sprog, fandt mindretalsbladet Der Schleswiger indpas i tyske kredse,
som ikke havde den ringeste forbindelse med det danske mindretal, og som kun misbrugte
bladet på en for det tyske regime utålelig måde. Dette forhold så vi os nødsaget til at gøre
en ende på, som sagt af principielle grunde. (...)
4). Der vil fra tysk side intet blive foretaget overfor Flensborg Avis. Dette blad
skal uhindret kunne fortsætte sit virke for den danske folkegruppe i Tyskland. Vi
har intet at indvende imod, at det danske mindretal udgiver så mange blade udover
Flensborg Avis, som man har lyst og råd til. Men vi må principielt fastholde,
at mindretalspressen i Tyskland skal udkomme på mindretallets eget sprog.
5). Der skal og vil ikke ske indgreb i den danske folkegruppes frihed til at leve
sit eget nationale og kulturelle liv. Tyskland ønsker, at det danske mindretal syd
for den dansk-tyske grænse skal kunne leve under frie kår.
6). Det såkaldte åbne brev, som redaktør Christiansen har rettet til overborg-
600