hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

udæskning kan Flensborg Avis kun tillade sig, fordi man der udmærket ved, at
man kan regne med meget stor mildhed og hensyntagen. Man kunne måske slå
dette interview hen som en stor taktløshed, hvis ikke det var fordi, det tydeligt
viser avisens dobbelte ansigt. For få dage siden (24. november) fandt Flensborg
Avis nemlig særligt store ord om ‘brobygning’[frem], ord, der endog gik igen i
den tysksprogede del Der Schleswiger, for at lade gud og hvermand vide, i hvor
høj grad man da er indstillet på forståelse og kulturel udveksling. ordret siger
redaktør Christiansen i denne artikel, der er en gengivelse af en tale, han holdt
ved indvielsen af et dansk forsamlingshus, bl.a. følgende: ‘over for begivenheder
og anskuelser i de nye bevægelsers lande kan der tages afstand, når sensationer,
hvis uholdbarhed enhver kan regne ud, og personlig nedrakning af de ledende
mænd undgås.’ Meget smukke ord, men hvordan forliges de med den kendsgerning,
at pludselig hr. von ossietzky, der som landsforræder og pacifist skadede
tyskland stærkt ved sit virke, får ordet i det samme blad, som pludselig synes at
fornægte alle af den ledende redaktør ytrede grundsætninger. vi vil ikke give os
af med interviewets enkeltheder. Den kendsgerning, at det i det hele taget kunne
fremkomme, siger nok. Der skal kun bemærkes, at von ossietzky blandt andet
nævner, at han repræsenterer tysklands ‘sande interesser.’ Flensborg Avis synes at
holde denne ‘repræsentants’ ord for mere bestemmende end den tyske regerings
[ord] i oslo; ellers ville den næppe have bragt dem med fremhævet tryk”.
Flensborg Avis erklærede den 1. december 1936, at Flensburger Nachrichtens
forundring var “ganske hen i vejret”, eftersom der under hele samtalen
mellem de fem journalister og von ossietzky havde været to repræsentanter
fra Propagandaministeriet og en officer fra gestapo til stede. Kronika
havde dagen før, den 30. november 1936, haft forskellige samtaler
med flere officielle instanser, og det ene sted – det må dreje sig om Propagandaministeriet
– blev der spurgt, “hvorfor han havde undladt at fremsætte
enhver bemærkning om ossietzkys svar”. Hertil havde Kronika
svaret, at han “ikke betragtede dette som sin opgave. Han følte sig som
kronist og intet andet”.
Dette synspunkt må i øvrigt siges at stå nøje i overensstemmelser med
de retningslinjer, Kronika selv havde udstukket for sit virke i februar
1933. Men det var naturligvis ikke et svar, der kunne tilfredsstille Propagandaministeriet.
Artiklen i Flensborg Avis var i ét og alt i nøje overensstemmelse med de
øvrige journalisters gengivelser i en række store skandinaviske blade, og
for Nationaltidendes og Aftenpostens vedkommende var de identiske, anførte
Flensborg Avis. Der var vel ingen, der ville mistænke de to nationale
højreblade for at være ossietzkys meningsfæller og af den grund lægge
spalteplads til hans holdninger, spurgte avisen.
Dette var i og for sig rigtigt. Men der var i forhold til tysk pressepolitik
en væsensforskel mellem det, man kunne acceptere i den udenlandske,
og det, man kunne acceptere i den indenlandske presse. intet udenlandsk
blad kunne ucensureret passere de tyske grænser, og derfor gjorde slige
artikler ingen skade indadtil i tyskland. Men Flensborg Avis udkom indenfor
de tyske grænser. Det viser uholdbarheden i Jacob Kronikas dobbeltstilling
som korresponderende til både Nationaltidende og Flensborg Avis.
Den kendsgerning, at ossietzky-interviewet ikke blev bragt i Der Schleswi-
539