hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lig retning efter inspiration til fornyelse og genrejsning. Inden for disse
kredse vandt for eksempel den korporative statsidé og førertanken nogen
tilslutning. 56 Men hverken førertanke eller fagstat øvede nogen særlig tiltrækning
på hverken Ernst Christiansen eller Jacob Kronika – tvært imod.
Hvis Flensborg Avis fulgte en konservativ retning i politisk henseende,
så lå den betydeligt nærmere John Christmas Møllers demokratiske end
Jack Westergaards quasi-fascistiske linje eller Victor Pürschels gammelkonservative.
Det, der tiltrak Ernst Christiansen og Jacob Kronika ved nationalsocialismen,
var folkefællesskabet og fornyelsen af folkelighedsbegrebet.
Det smager mere af Grundtvig.
Europa var i 1930’erne præget af tanker og idéer om, hvordan menneskeheden
kunne fornys. Det gjaldt over hele det politiske spektrum fra
kommunister, socialdemokrater og kulturradikale til kristne og konservative
genrejsere på den nationale højrefløj. Flensborg Avis var selv en del af
dette brogede billede og forsøgte at give sit eget bud på, hvordan menneskeheden
kunne fornys, nemlig ved “front- og bro”-tanken. 1930’ernes
Danmark svirrede med “genrejserbevægelser” – og Flensborg Avis forholdt
sig kritisk-positivt overfor de fleste, uden dog hverken offentligt eller
privat at tilslutte sig nogen af dem. Ingen af dem levede nemlig helt op
til Ernst Christiansens egne forestillinger.
Den stærkeste af disse bevægelser, Dansk Samling med Arne Sørensen
i spidsen, brød først igennem i 1936. Selvom Arne Sørensen havde et tæt
forhold til Det unge Grænseværns leder, Peter Marcussen, så lagde Dansk
Samling formentlig efter Ernst Christiansens opfattelse ikke tilstrækkelig
vægt på grænselandet som mobiliserende faktor for det danske folk. Det var
først under – og navnlig efter – besættelsen, at Dansk Samling fandt en politisk
niche i kampen for Sydslesvig. 57
Men der er dog et tydeligt slægtsskab mellem Arne Sørensens og Ernst
Christiansens tanker, og inspirationskilderne har formentlig været i nogen
grad de samme: Arne Sørensen havde således taget et lærerkursus
på Askov Højskole i 1930, havde været lærer på Frederiksborg Højskole
1930-1931 58 og havde undervist på den samme højskole i Genève 1933-
1935, 59 som Kronika havde besøgt i 1932, nemlig Den nordiske Folkehøjskole,
der i tilknytning til Folkeforbundet virkede for at styrke både det
nordiske og det mellemfolkelige samarbejde. Det var altså helt de samme
cirkler, der inspirerede både Arne Sørensen og Ernst Christiansen, selvom
Arne Sørensen hældte mere til Aage Møllers traditionelle grundtvigianisme,
hvad han åbenlyst vedkendte sig 60 , end til Askovs og Frederiksborgs
“ny-grundtvigianisme”, som var dér, Flensborg Avis – som vi
skal se – hentede sin inspiration.
Det fremgår dog af brevvekslingen mellem de to, at Arne Sørensen i
hvert fald fra 1936 læste Flensborg Avis nogenlunde jævnligt og at Ernst
Christiansen læste Arne Sørensens tidsskrift Det tredje Standpunkt, og der
var ikke få ligheder, ikke mindst i synet på Tyskland: Danskerne “har
ikke råd til at vide så lidt om Tyskland, som de gør”, udtalte Arne Sørensen
for eksempel i 1936. “Når nogen af os vil fortælle herom, så vil man
skræmme folk fra at lytte og os fra at fortsætte ved at udslynge, at hvem
274