hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

vorlige følger, men man håbede, at Hitler ikke ville komme til at sidde
særligt længe. 17
Flensborg Avis, der i 1932 lige til det sidste havde støttet Zentrum-regeringen
Brüning 18 og som med mistro havde betragtet først von Papen og
siden general von Schleicher, så i første omgang Hitlers regering som et
overgangsfænomen. Avisens reaktion den 31. januar 1933 på magtoverdragelsen
dagen før var præget af de tre ledende medarbejderes temmelig
forskellige standpunkter: Under overskriften Farligt Spil angreb redaktør
Tage Jessen på forsiden i sin udenrigsspalte Verdens Gang de uansvarlige
personer, der bar skylden for, at Hitler nu var kommet til magten:
“Der er ikke noget opmuntrende i dette, at mens folkene sukker under
krisens byrde, drives der både i det ene og det andet land [også den socialistiske
franske regering Paul-Bonceur var netop blevet styrtet, forf.] et
hemmelighedsfuldt spil bag kulisserne for at forberede de mest skæbnesvangre
afgørelser”. Baggrunden for den nye regeringskrise var ifølge
Jessen en sammensværgelse af “alle bagstræbets matadorer og spillere
med statskup-kortet”. Tage Jessen var tydeligvis alt andet end begejstret
for udviklingen i Tyskland.
Chefredaktør Ernst Christiansen forholdt sig på lederplads mere positivt-afventende:
“Det må håbes for Tysklands skyld og verdens skyld, at
den nye regerings handlinger hurtigt må vise sig at gå i den rigtige retning,
i retning af en viljestærk kamp imod krisen uden unødig skærpelse
af de indre modsætninger. Mange både i indland og udland mener, at på
grundlag af folkestyret [fremhævet af forf.] må det største tyske parti have
en chance for at vise, hvad det vil og kan. Men uhyre meget står på spil.
Gid man både i det yderste venstre og det yderste højre må se sit ansvar”.
Ernst Christiansen var ikke blind for risikoen ved at overlade roret til Hitler,
men mente altså, at forsøget måtte gøres på trods af denne risiko. Hitler
var trods alt leder af parlamentets største parti, og han var kommet til
magten på folkestyrets betingelser. Der lå i disse konstateringer vel også
den uudtalte forventning, at Hitler – når han var kommet til magten ad
parlamentarisk vej – også måtte formodes at afgive den igen, hvis og når
det parlamentariske grundlag for hans regering forsvandt.
Jacob Kronikas korrespondance fra dagen, hvor Hitler blev rigskansler,
var ikke fri for sine steder at tangere det overstadige i sin form: Fokus var
på glæden og lettelsen blandt de almindelige Berlinere – og ikke mindst
på begejstringen blandt Hitlers tilhængere. Indvendingerne fra modstanderside
fik kun ganske beskeden plads. Det ligger lige for at antage, at
Kronika selv delte lettelsen over, at det ikke blev en ren nationalkonservativ
Papen-Hugenberg-regering.
Begivenhederne i Berlin i forbindelse med Hitlers magtovertagelse blev
transmitteret i radioen. Blandt lytterne var Ernst Christiansen, og han var
ikke imponeret. Han beskrev sin oplevelse i en ledende artikel den 1. februar
1933:
“De ordførende i radioen fortalte om, hvorledes de skiftede plads fra det ene vindue
til det andet ... en gang i mellem lukkede de et vindue op. Man hørte tummel
og ‘heil’-råb og ‘Deutschland über alles’ og trommehvirvler og skingre drenge-
188