hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

debat.
For Ernst Christiansen gjaldt det om ikke at udelukke nogen fra det
danske folkefællesskab af politiske grunde – hverken nationalsocialister
eller kommunister. Ernst Christiansen trak det afgørende skel mellem
mellem dansk og tysk – i modsætning til den sejrende opfattelse i
1930’ernes Danmark, der trak skellet mellem demokrati og diktatur. Fra
navnlig socialdemokratisk og radikal side var der nemlig en klar forbindelse
mellem engagement i grænsespørgsmålet, i det nordiske samarbejde
og demokratiet: De demokratiske frihedsrettigheder for borgerne og
det parlamentariske politiske system med regering, rigsdag, partier og
erhvervsorganisationer. I denne optik blev fjenden både det nazistiske
Tysklands trussel mod grænsen og de hjemlige, autoritære og anti-parlamentariske
kræfter på højre- (og venstre-)fløjen. Og ikke kun det: Den,
der ikke sluttede op om det danske parlamentariske demokrati eller som
stillede spørgsmål ved det, svækkede det og var derved med til at undergrave
det åndelige danske forsvar mod Tyskland. I sønderjysk presse var
det navnlig Hejmdal og Sønderborg Socialdemokrat, der stod for dette standpunkt.
For Ernst Christiansen var det nationale derimod en overordnet værdi,
og det parlamentariske system med forskellige politiske partier, der
brugte kræfterne på at tilgodese egne interesser i stedet for at samarbejde
om de sagligt rigtige løsninger, medførte en splittelse af folket. I denne
optik var det parlamentariske demokrati nærmest en del af problemet,
fordi det svækkede det åndelige danske forsvar mod Tyskland.
Det var den nationale kamp både syd og nord for grænsen, der ifølge
Ernst Christiansen skulle samle danskerne, og som således både var mål
og middel. Navnlig ungdomstillægget Ung Nordisk Grænsevagt (UNG),
der blev oprettet i forlængelse af den nationale mobilisering i Nordslesvig
i sommeren 1933, blev eksponent for sådanne tanker. Det var hensigten
med UNG at kalde på den danske og nordiske ungdoms medarbejderskab,
at give den et forum for udveksling af tanker, og at kalde på
dens nationale vilje og mobilisere den for den nationale kamp i grænselandet.
UNG var stærkt præget af nynordiske tanker, således som de
blev formuleret af højskolemanden C.P.O. Christiansen. Denne nynordisme
eller nyskandinavisme adskilte sig ikke blot fra den traditionelle, romantiske
studenterskandinavisme fra 1800-tallet, hvad der kunne være
væsentligt nok. Den definerede også sig selv som stående direkte i modsætning
til den tyske-nordiske, nationalsocialistiske Nordische Bewegung.
Denne moderne skandinavisme indebar, at det var forskelligheden, det
fast forankrede nationale ståsted, der var forudsætningen for samarbejdet.
Den var tydeligt i slægt med front- og bro-tanken og blev udviklet under
inspiration fra Ernst Christiansen, der selv lod sig inspirere af C.P.O.
Christiansen. Ernst Christiansen skulle i løbet af 1930’erne perfektionere
idéen og gøre den til sit bud på et dansk-nordisk alternativ til nationalsocialismen.
Grænselandets placering ved Nordens sydgrænse anbragte
sønderjyderne i en nøgleposition, gav perspektiv til det nationale ungdomsarbejde
og pegede på høje idealer at leve op til for de unge sønder-
978