hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

egyndte at udkomme, slog det benene væk under den sønderborgske
avis. Man indledte i 1931 et samarbejde med Dannevirke, men i 1936 blev
Dybbøl Posten reelt en aflægger af Hejmdal, idet avisen ganske vist udgik
under egen titel, men havde hele indholdet med undtagelse af lokalstoffet
til fælles med Hejmdal.
Dybbøl Postens oplagstal 1920-1936. 126
1921 1924 1931 1935
Oplag 4.400 3.000 2.100 2.000
sønderborg socialdemokrat/sønderjyden
Socialdemokraterne etablerede sig med aflæggere af Kolding Socialdemokrat,
først under navnet Sønderjyllands Socialdemokrat, men fra 1922 under
navnene Sønderborg h.h.v. Aabenraa, Tønder og Haderslev Socialdemokrat og
med lokalredaktioner i de nævnte byer. I 1926 blev der oprettet et hjælpetrykkeri
til det sønderjyske lokalstof i Sønderborg, og fra 1930 udkom
avisen selvstændigt i Sønderjylland med hovedsæde i Sønderborg, men
fortsat under købstædernes fire navne. Fra oktober 1942 udkom avisen i
forstørret format under fællesnavnet Sønderjyden.
Redaktør blev i 1930 Frede Nielsen, der kom fra en stilling ved Nykøbing
Falster Socialdemokrat. Han var ud af en højskolepræget slægt og
havde en stærk national indstilling. Sammen med folketingsmedlem J.P.
Niel sen, Dynt, tegnede han bladets politiske og nationale profil. Den oprindeligt
stærkt internationalt orienterede J.P. Nielsen var Staunings opfindelse;
han havde som bagersvend været på valsen og havde et indgående
kendskab til tyske forhold, han havde aftjent sin værnepligt indenfor
fagbevægelsen og havde desuden fra krigstiden, hvor han havde arrangeret
ophold i Danmark for tusinder af sultne tyske og østrigske arbejderbørn,
et godt ry i tyske kredse, hvor han gik under navnet Der Kindervater.
Stauning havde tiltænkt J.P. Nielsen rollen som den mand, der både
kunne slå bro mellem dansk- og tysksindede nordslesvigske arbejdere og
som navnlig kunne føre de tysksindede socialdemokrater over i det danske
socialdemokrati. Det lykkedes over al forventning. Socialdemokratiet
afløste i 1930’erne Venstre som det største parti i Sønderjylland.
Navnlig på Sønderborg-kanten og i teglværksområderne på Broager-
Egernsund-egnen, hvor Flensborg Avis tidligere havde stået stærkt, vandt
Sønderborg Socialdemokrat frem. Sønderborg Socialdemokrat var meget kritisk
over for Flensborg Avis’ politiske og nationale linje. Noget hang sammen
med naget tilbage fra afstemningstiden, og Flensborg Avis havde endvidere
i 1920’erne knyttet sine forhåbninger til Flensborg-Venstre. Dette
havde ikke blot vakt socialdemokraternes, men også de konservatives
misbilligelse. I Sønderborg Socialdemokrats spalter blev Flensborg Avis lejlighedsvis
kaldt Flensborg Venstreblad, hvilket bestemt ikke var venligt ment.
169