hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

79. Dette fastslås udtrykkeligt i tillægsprotokollen til ikke-angrebspagten mellem Tyskland
og Danmark. Akten zur deutschen auswärtigen Politik 1918-1945, Serie D (1937-
1945), Band VI, Baden-Baden, 1956. Aktstykke 461 s. 517f.
80. Paul, 1997, s. 309. Meldungen aus dem Reich, nr. 71, 1.4. 1940.
Noter til kapitel 15 s. 825-958
1. Det følgende bygger, hvor intet andet er anført, på Kronikas erklæring for Den parlamentariske
Kommission 8.5. 1946 (DCB, P29-54,2), på hans mange bøger og artikler
om den 9.4. 1940 samt på von Jessen, 1946, V, s. 467ff. For Kronika blev begivenhederne
op til og den 9.4. 1940 en livslang “besættelse”, om hvilket emne han gerne
skrev og talte.
2. DCB, P29-54,2. Kronikas erklæring til Den parlamentariske Kommission den 8.5.
1946.
3. En mulighed er også, at von Jagow refererer til visse krigsspil, som man i den tyske
hær arbejdede med i foråret 1939, og hvori Skandinavien skulle være inddraget. Von
Jagow var ganske højt placeret i det nazistiske hieraki og blev i 1941 tysk gesandt i
Ungarn.
4. DCB, P29-54,2. Kronikas erklæring til Den parlamentariske Kommission den 8.5.
1946.
5. DCB, P29-9. Udenrigsredaktør Steinmetz, Nationaltidende, til Kronika 6.12.1939.
6. DCB. P29-5. Hoffmeyer i Udenrigsministeriet til Kronika 19.3. 1940 og dennes svar
23.3. 1940.
7. Svensson, 1960, s. 99ff.
8. Nationaltidende 20.11. 1946.
9. DCB, P29-54,2. Kronikas redegørelse af 8.5. 1946 til Den parlamentariske Kommission.
10. Ordvekslingen efter Franz von Jessen. I generalrapport for sikringsstyrken 1939/40,
afgivet af søværnskommandoen juni 1943, gengivet i den parlamentariske Kommissions
skrivelse af 9.4. 1946 til Kronika (P29-54,2), er der oplyst følgende: “Kl. 11.00
var søværnskommandoen af Udenrigsministeriet blevet informeret om, at man ved aflytning
af en telefonsamtale kunne oplyse: ‘I Berlin mener man, at opretholdelsen af
neutraliteten i Norden kun er et spørgsmål om timer. Det hævdes, at politiet [skal være
politi ske, forf.] og militære myndigheder planlægger tyske modforholdsregler. Da det
engelske skridt (mineudlægningerne) var ventet i Berlin, er de militære forholdsregler
langt fremskredne, og aktionen kan ikke lade mange timer vente på sig’”. I Kronikas
svarskrivelse af 8.5. 1946 sst. oplyser han, at han ikke selv kan bekræfte at være
ophavsmand til den opsnappede telefonsamtale, men at han har forelagt den for W.
Petersen, der ikke nærede tvivl om, at den citerede passus stammede fra en telefonsamtale
mellem ham og Kronika. Det er muligt, at den her citerede samtale er identisk
med den sidste telefonsamtale, Kronika sendte ud af Berlin, før Danmark blev besat.
11. DCB, E1-8. L.P. Christensen-manuskript u.d. (forår 1946).
12. LAÅ, P106-31 og 32. Dagbøger 8.4. og 9.4. 1940. DCB, E1-8. L.P. Christensen-manuskript
januar 1945.
13. LAÅ, P106-31 og 32. Dagbøger 9.4. 1940.
14. Bindsløv-Frederiksen, 1960, s. 36ff.
15. LAÅ, P106-27. Helge Skjødt til Ernst Christiansen 16.4. 1940.
16. J.P. Junggreen var nordslesvigsk delegeret i den tyske rigsdag 1884-1886 og yndede
i både tale og skrift at minde tyskerne om deres egen historie under fransk herredømme.
På ledende plads den 14.5. , 17.5., 18.5., 20.5., 21.5. og 22.5. 1940 blev Fichtes
“Taler til den tyske nation” refereret, citeret og fremhævet som eksempel til efterfølgelse.
Bemærk i øvrigt, at også Vilhelm la Cour i 1941 tog Fichtes tanker op i pjecen
Ord til os i Dag.
17. LAÅ, P106-23. Kaj Munk til Ernst Christiansen 15.4. 1940. Se også Nielsen Brovst,
1993, s. 15f. Også Helge Skjødt giver i et brev 16.4. 1940 (LAÅ, P106-27) udtryk for,
at avisens ledere har “hjulpet os til at bære de tunge timer og genrejse vort mod og
vort håb til fremtiden”.
1026