hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tionalsocialist; “hvor meget han end forsøgte at gebærde sig som sådan”,
så blev han ikke taget til nåde af overborgmester Sievers, Ernst Grunow
eller flere af de andre ledende nazister i Flensborg på denne tid. 52 Først i
august 1934 blev Ernst Schrøder selv medlem af partiet, uden dog at blive
nogen flittig deltager i partimøderne. 53
I overborgmester Wilh. Sievers havde Ernst Schrøder en modstander,
som det ikke var let at bide skeer med. Men Sievers og de øvrige nationalsocialister
havde dummet sig gevaldigt under Påskeblæsten i april 1933,
og selvom de hurtigt havde stukket piben ind, så forstod Ernst Schrøder
at udnytte denne dumhed til sin egen fordel. Han blev i hvert fald i
Auswärtiges Amt fortsat regnet for at være den rette kender af det dansktyske
grænsespørgsmål.
Ensretningsprocessen placerede nogle temmelig ubehøvlede personager i
redaktørstolene på Flensburger Nachrichten: Ernst Fröbe som chefredaktør
og Ernst Grunow som grænsepolitisk redaktør. Ingen af disse to var ligefrem
overbebyrdede med taktisk sans. De befandt sig bedst ved frontalangreb.
Ernst Schrøders linje var derimod gennemgående mere taktisk.
Den bestod i til stadighed at betone, at Tyskland ønskede ro og samarbejde
ved grænsen, men samtidig hele tiden at fastholde, at det dansktyske
grænsespørgsmål endnu var uafgjort og at grænsen nødvendigvis
måtte revideres med tiden, før det dansk-tyske forhold kunne blive, som
det burde. 54 Ernst Schrøder var således i nogen grad på linje med Berlin –
bortset fra at Berlin allerhelst så det dansk-tyske grænsemellemværende
helt uomtalt. Men i grænseregionen ville man fra tysk side under ingen
omstændigheder give afkald på at udtale håbet om en grænserevision.
Det var det hedeste ønske og helt uundværligt som samlende og mobiliserende
faktor i agitationen for tyskheden.
Også Nordschleswigsche Zeitung skiftede politisk redaktør, da den unge
Harboe Kardel den 1. januar 1934 afløste veteranen Dr. Julius Kähler. Julius
Kähler var “en mand af den gamle preussiske skole fra Køllerstyrets
dage, en kende forandret i overfladen, men i sit indre den gamle”, skrev
Ernst Christiansen i en leder i Flensborg Avis den 4. januar 1934. Den nye
leder Dr. Harboe Kardel havde tidligere hørt til de forsonlige unge, der
var med til at forme løsenet “front og bro”, men havde i de sidste år rigtignok
røbet en ny ånd. Da Kardel tilsyneladende fik den opgave at indføre
bladet i det nye Tysklands ånd, lå det ifølge Ernst Christiansen lige
for at vente, “at han ville følge den udenrigspolitiske og mellemfolkelige
linje, som rigskansler Hitler gentagende så tydeligt og bestemt har afstukket”,
men det var ikke sket. Kardel satte sig ud over dette og gik om
muligt videre end Dr. Kähler, når han i sin tiltrædelsesartikel skrev: “Vi
kræver en ny afgørelse, vi vil tilbage til Tyskland”. Dette krav stod ifølge
Kardel i nøje overensstemmelse med det mål, som Hitler havde forkyndt,
nemlig freden i Europa. “Man tror knap sine egne øjne”, skrev Ernst
Christiansen. Men den var god nok. Nazificeringen af Nordschleswigsche
Zeitung førte ikke til en venligere indstilling over for det nordiske Dan-
330