hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Dette arbejde er lagt taktisk rigtigt an fra syd, voksende sig tilbage til ren
danskhed mod nord. Og i dag står en dansk forpostkæde syd for Slesvig by
til Husum-Tønning som bolværk for en voksende danskhed i forårsgrøde bagved.
Ligesom efter 1864 i Nordslesvig vil sydslesvigerne, når de lærer deres styrke at
kende, føle sig som danske uovervindelige, fordi de har førstefødselsretten gennem
afstamning og hjemstavn i over tusind år”. 21
Pjecen var gefundendes Fressen for slesvig-holstenerne – for indrømmede
Slesvig-ligaen måske ikke her, at alle de danske foreninger samarbejdede
– oven i købet på en “aggressiv” måde – for at genvinde Sydslesvig?
Dokumenterede pjecen måske ikke, at der – helt åbenlyst og stik imod
både rigsdanske og mindretallets egne forsikringer – foregik en “Ejderdansk
offensiv” i det urtyske Sydslesvig?
Ernst Schrøders KNS sendte en korrespondance om sagen til den tyske
presse, der den 29. april 1936 slog den stort op med store overskrifter:
“Was ‘Schleswigsk liga’ in Kopenhagen will: Schleswig soll Dänemark
angegliedert werden” (Schleswig-Holsteinische Landeszeitung); “Dänische
grenzverschieber” (Nordschleswigsche Zeitung); “in Kopenhagen bläst
man zum Angriff” (Hamburger Nachrichten) og “Das ganze Schleswig soll
Dänemark angegliedert werden” (Flensburger Nachrichten).
i korrespondancen hedder det bl.a.: “Man har her altså med en uforblommet
dansk grænserevisionspropaganda at gøre. Mens man i Flensborg
optræder sagte og i forsigtigt valgte ord anerkender grænsen som liggende
fast, støder man så meget stærkere i hornet i København. Dér ved man
jo ikke noget om det danske mindretals talmæssige svaghed. Hvem mon
har foregøglet københavnerne billedet om ’den sluttede skare af danskere
mellem Slesvig og Husum?’”Det ville være interessant at erfare, hvorledes
førerne for det danske mindretal syd for grænsen tænker om “Slesvigsk
ligas planer”. Slesvig-ligaens hvervepjece underbyggede altså på
bedste vis, at der i det skjulte foregik en dansk national offensiv i Sydslesvig,
hvis mål var at genvinde landet indtil Ejderen.
Flensborg Avis tilbageviste kort den 30. april 1936 påstandene. og lauritz
larsen skrev samme dag til Udenrigsministeriet, at han personlig turde
…
“… udtale som min formening, at et flyveskrift som det ovennævnte – forudsat,
at det tyske referat af indholdet måtte være rigtigt – her syd for grænsen kun kan
gøre skade, dels ved at fremkalde forestillinger om, at der også i Danmark er en
del af befolkningen, der ikke anerkender den nuværende grænse, og dels ved at
ægge og samle tyskerne til modstand. – Hvis der i flyveskriftet virkelig tales om
‘en sluttet skare’ af danske fra Slesvig til Husum-tønning, er dette en betydelig
overdrivelse og kan kun give et urigtigt billede af de virkelige forhold. vel findes
der i den nævnte del af Sydslesvig dansksindede; men disse er for det første
få i tal og bor for det meste yderst spredte. Efter mine erfaringer kan der ikke
være nogensomhelst tvivl om, at befolkningen som helhed i det nævnte område
i øjeblikket – ganske bortset fra hvorledes forholdene har været tidligere – er i en
aldeles overvældende grad tysk, – hvilket jo da også allerede afstemningen i 2.
zone i 1920 viste. Hvis man vil gøre de dansksindede i dette vanskelige område
virkelig gavn, kan det, så vidt jeg kan skønne, kun ske ved, at man holder sig til
518