hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Ernst Kracht i spidsen. Man forstår den triumf, Ernst Christiansen måtte
føle ved oprejsningen oven på de ærerørige beskyldninger, som han igennem
halvandet år havde været udsat for. Men tidspunktet for at lufte sin
glæde var ikke særligt velvalgt, her få dage efter grænsetyskernes møde
hos Goebbels. Og med offentliggørelsen af det famøse punkt 8 på tysk
var Propagandaministeriets formentlige desavouering af de slesvig-holstenske
grænserevisonskrav og hjemmetysk irredenta for første gang tilgængeligt
for et tysk publikum.
12.21. fornyet pres på Goebbels – november 1937
De slesvig-holstenske kredse, “som stadig går i det Ernst Schrøder’ske ledebånd”,
havde på ingen måde indstillet virksomheden efter audiensen
hos Goebbels. Dette var Jacob Kronika kommet under vejr med, meddelte
Herluf Zahle til Udenrigsministeriet den 5. november 1937. “Åbenbart
inderligt utilfreds” med Goebbels’ svar havde man nu taget spørgsmålet
Flensborg Avis op til behandling og indledt en ny pressionskampagne
imod ministeriet. Det havde Kronika erfaret, da han havde aflagt et besøg
i et af de pågældende embedskontorer. Man havde haft en “yderst venskabelig
samtale” og vist ham den fortrolighed at gøre ham bekendt med
formen for det nye pressionsforsøg. “Den Ernst Schrøder’ske hensigt er at
bevise, at alt for mange tyske sydslesvigere skaffer sig lejlighed til at læse
Flensborg Avis, fordi de i dette organ får besked om mangt og meget, som
ikke omtales i de tyske blade”. Propagandaministeriet nærede efter Zahles
vurdering sandsynligvis “efter det nys passerede” for tiden slet ikke
noget ønske om “påny at komme ud i en mindretalskonflikt”. Men der
var grund til bekymring, “fordi det sagtens vil kunne ende med, at det
forbydes Flensborg Avis at beskæftige sig med rigstyske anliggender, som
den tyske presse ikke tør beskæftige sig med”. Man lagde i Propagandaministeriet
over for Kronika ikke skjul på, at man “kun nødig greb til en
sådan foranstaltning, som i øvrigt endnu slet ikke var overvejet, men at
luften kunne tænkes at blive så tyk, at man ligefrem blev tvunget til at
iværksætte den”. 153
Den fortrolighed, man i Propagandaministeriet viste Kronika, kan naturligvis
sagtens være ganske reel. Men den mulighed foreligger også, at
det var en særdeles udspekuleret måde at lægge pres på Kronika på. Resultatet:
At Flensborg Avis ville blive nødt til at pålægge sig selv yderligere
bånd m.h.t. tysk indenrigsstof ville blive det samme. Under alle omstændigheder
tyder samtalen på, at Propagandaministeriet endnu i begyndelsen
af november 1937 holdt stand i Der Schleswiger-affæren.
Herluf Zahle selv fandt ingen anledning til at kommentere meddelelsen,
“om hvis for Flensborg Avis meget alvorlige indhold der unægteligt
lader sig adskilligt sige”. Han ville “nøjes med at rapportere kendsgerningen
og med at tilføje, at der formentlig fremdeles ikke er nogen fornuftigt
dansk interesse forbundet med at levere den Ernst Schrøder’ske
kreds stof til underbygning af kravene til Propagandaministeriet”. 154
Zahle indskærpede altså behovet for skærpet forsigtighed i dansk
655