hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Men her tog Ernst Christiansen som bekendt fejl.
Inden Flensborg Avis’ stilling i forbindelse med den tyske besættelse af
Danmark og Norge i april 1940 behandles, vil det imidlertid være på sin
plads at kaste et blik på situationen i bladhuset på Nørretorv.
14.7. Problemer med grænsepassagen 1939-1945
Straks ved krigsudbruddet i september 1939 var grænsen blevet lukket,
og igennem hele krigen voldte passagen over grænsen – både for aviser,
breve og personer – store, til tider livstruende problemer for bladet. Eftersom
problemerne i mange tilfælde strakte sig over hele krigsperioden, er
de her beskrevet og behandlet under ét.
Distributionen af Flensborg Avis hæmmedes af grænsespærringen og af de
store begrænsninger i togtrafikken, der indtrådte pr. 20. september 1939.
Dette sidste var der dog råd for: Ved at forandre udgivelsestidspunkt fra
morgen til sen eftermiddag, kunne abonnenterne i Flensborg by og i flere
af købstæderne og stationsbyerne nord for grænsen have avisen om aftenen,
og resten af holderne den næste dags morgen. 39 Da togtrafikken
blev yderligere indskrænket, blev aviserne til holderne nord for grænsen
befordret fra trykkeriet i Flensborg til banegården i Padborg af en dansk
vognmand. 40
Forandringen i udgivelsestidspunktet medførte umiddelbart en kraftig
forsinkelse af nyhedsformidlingen for mange holdere, eftersom redaktionen
måtte lukke ved middagstid mod tidligere sent på aftenen. De fleste
nordslesvigske aviser var p.g.a. konkurrencen fra Jydske Tidende blevet
morgenaviser. Denne omlægning af distributionstidspunktet betød,
at Flensborg Avis’ konkurrenter over for navnlig abonnenterne på landet
havde ca. 12 timer længere redaktionsåbent til at få nyheder med. I købstæder
og stationsbyer kunne en aftenavis til gengæld bringe nattens og
formiddagens nyheder tidligere end næste dags morgenaviser. Men tiden
var i nogen grad løbet fra aftenaviser, i hvert fald uden for hovedstaden;
dels p.g.a. radioen og dels p.g.a. læsevanerne. For Flensborg Avis’
vedkommende var skaden dog næppe så stor som den ville være for en
hvilken som helst anden avis: For mange holdere var et abonnement på
Flensborg Avis ikke primært en kilde til nyheder, men derimod en national
handling til støtte for danskheden i grænselandet. Derfor gjorde det
ingen forskel, om avisen kom tolv timer før eller senere. Nogen abonnementstilbagegang
med begrundelse i udgivelsestidspunktet ses ikke.
Skete der opsigelser af abonnementet, havde det andre årsager, men som
nyhedsorgan betragtet var Flensborg Avis herefter ikke konkurrencedygtig
med dens umiddelbare kolleger nord for grænsen. Spørgsmålet er dog,
om dette ikke i virkeligheden havde været tilfældet i årevis; i hvert fald
senest siden Kronika havde måttet indstille sine korrespondancer fra Berlin
i 1938. Sidstnævnte havde været Flensborg Avis’ eneste tilbageværende
810