hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

gen konkurrence på det udenrigspolitiske område fra Aussenpolitisches
Amt der NSDAP. I forholdet til de nordiske lande herskede der imidlertid
ikke nogen afgørende uenighed mellem Aussenpolitisches Amt og Auswärtiges
Amt. Aussenpolitisches Amt blev dog med tiden helt betydningsløst,
navnlig efter at nationalsocialisten Joachim von Ribbentrop i 1938 overtog
Auswärtiges Amt efter den konservative Konstantin von Neurath, der
først så sent som i 1937 var blevet medlem af NSDAP.
Kronika havde efter Bogs’ afgang fra Auswärtiges Amt i 1935 navnlig
sine forbindelser i Aussenpolitisches Amt, hvilket i nogen grad vanskeliggjorde
hans muligheder for at manøvrere mellem de forskellige instanser
i Berlin. Indtil 1938 kunne Aussenpolitisches Amt dog endnu med held
bringes i spil, når dispensationer skulle lempes igennem systemet. Kronika
mødtes flere gange med Reichsleiter Alfred Rosenberg personligt, men
hans bedste kontakt i Aussenpolitisches Amt i øvrigt var Thilo von Trotha,
Alfreds Rosenbergs sekretær og chef for Aussenpolitisches Amts nordiske
afdeling. Thilo von Trotha, der var en drømmende kunstnertype og gik
fint i spænd med Kronika, døde imidlertid ved en bilulykke i 1938, kun
29 år gammel. Endvidere havde Kronika et godt forhold til Dr. Karl Bömer;
et forhold, der vedblev at bestå, efter at denne i 1938 avancerede til
en toppost i Propagandaministeriet. Fra 1938 var Kronikas bedste kontakter
entydigt placeret i Propagandaministeriet, men også her skete der som
nævnt personelle forandringer, der var til ulempe for hans manøvremuligheder.
Propagandaministeriets presseafdeling var ansvarlig for formidlingen af
information til pressen og for kontrollen med avisernes indhold. Den organisatoriske
ensretning af pressen hørte derimod under Reichspressekammer.
Reichspressekammer var en afdeling af Reichskulturkammer. Reichskulturkammer
blev oprettet den 22. september 1933 med “rigskulturkammerloven”,
en særlig lovgivning for presse og litteratur. Ifølge denne lov bemyndigedes
propagandaministeren til at sammenfatte hele sit område i
“offentlig-retlige korporationer”. Der oprettedes et “litteraturkammer”
(Reichsschrifttumskammer), et pressekammer (Reichspresse kammer), og endvidere
kamre for radio, teater, musik og for de øvrige kunstgrene. Alle
disse kamre blev forenet til et rigskulturkammer med sæde i Berlin og
stod under propagandaminister Goebbels’ tilsyn. 9
Præsidenten for Reichspressekammer blev Max Amann, der under Første
Verdenskrig havde været Hitlers Feldwebel (svarende til sergent). Han
havde siden 1922 været direktør for Zentralverlag der NSDAP Franz Eher
Nachf. i München (forkortet Eher-Verlag), og som Reichsleiter for NSDAP’s
presse udgiver af partiavisen Völkischer Beobachter. Det var Amann, der
som forlægger forandrede titlen på Adolf Hitlers politiske kampskrift
fra førerens oprindelige forslag Fire-et-halvt års kamp imod løgn, dumhed
og fejhed til det mere mundrette Min Kamp (Mein Kampf). Det blev Max
Amann, der kom til at stå for partiets gradvise overtagelse af den tyske
presse. Han var ikke kræsen i valget af midler og overtog systematisk andre
avisforlag – og berigede derved sig selv enormt. 10 Selvom en god del
316