hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ytres lejlighedsvis beklagelse over sammenbruddet; at den danske skude
drev for vinden uden rorgænger, men at der dog var grund til at glæde
sig over embedsmændenes pligtopfyldende loyalitet og fortsatte arbejde.
Umiddelbart efter den 29. august 1943 fyldtes nyhederne fra Danmark
så i øvrigt med tyske bekendtgørelser om hårde straffe til sabotører og
deres hjælpere – samt af et stigende antal meddelelser om sabotager.
Der blev dog året efter atter lejlighed til at hylde folkestyre som noget
særegent og værdifuldt dansk – i modsætning til andre, udenlandske styreformer,
nemlig ved 50-året for det store politiske forlig i 1894: “Den politiske
udvikling i Danmark har i umindelige tider stået i den rolige udviklings
tegn. I fire hundrede år har borgerkrige været ukendte. Modstandere
har forhandlet med i stedet for at kæmpe imod hinanden. Sådan har det
været hidtil, og sådan vil det forhåbentlig også være i fremtiden”, hedder
det i en leder af Tage Jessen den 5. april 1944. “Folk fra andre lande, hvor
revolutioner ikke er nogen sjældenhed, har svært ved at forstå denne væsensejendommelighed
ved dansk indenrigspolitik. Mange har misundt
os den. Nogle har kritiseret den som tam og uheroisk. Men at denne særlige
danske form for udvikling rummer indre styrke, er hævet over enhver
tvivl. Og vi danske har ingen grund til at misunde andre lande”. Når politiske,
sociale eller økonomiske modsætninger opstod, uddybedes og situationen
tilspidsedes, så “kommer krisen, som udløses i et forlig. Hvem
har sejret ved et sådant kompromis? Det kan undertiden være vanskeligt
at afgøre. Men ingen kan klage over, at der ikke sker noget. Ad forhandlingsvejen
er det danske samfund blevet fuldstændig forvandlet i løbet af
de sidste 50 år – ikke revolutioneret, men reformeret, og det grundigt”.
Yderfløjene havde dengang i 1894 været utilfredse, men tiden var løbet
fra Estrups politik, og forliget satte en god udvikling i gang hen imod systemskiftet
i 1901. Tage Jessen mindede også om “septemberforliget” på
arbejdsmarkedet i 1899. Dette dannede grundlaget for ordningen af fremtidige
arbejdsstridigheder og førte til en udvikling, der kom arbejderklassen
til gode. Umiddelbart så den slags forlig tamme ud, men deres betydning
var stor. Uden 1894, intet 1901!
Der er en iøjnefaldende forskel på dette og det tidligere slagord: Uden
en 18. april ingen 15. juni. Men det ene behøvede naturligvis ikke at udelukke
det andet.
Denne konsensus var “et udslag af dansk mentalitet”, fortsatte Tage Jessen.
Forligene “øgede det nationale sammenhold”, og “for at måle dettes
styrke behøver vi ikke gå 50 år tilbage i tiden. Vi behøver blot at mindes
en nationalhistorisk begivenhed for godt et år siden, nemlig folketingsvalget
den 23. marts 1943”.
Artikler til lovprisning af parlamentarisme og demokrati kunne i sagens
natur ses som en skjult kritik af totalitære styreformer; noget sjældnere
blev nazismen som ideologi direkte modsagt, men det forekom dog
– men kun i indsendte artikler og kronikker. 298
Artiklerne om folketingsvalget i 1943 blev bemærket i Sicherheits-Dienst.
I en indberetning den 17. juni 1943 hedder det:
946