hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

år. “Her er måske et forhold, vi bør holde lidt øje med”, skønnede Larsen.
Men kom Kronika lidt under kontrol, kunne han med tiden blive meget
habil; han var “sikkert ikke uden evner og i hvert fald, synes jeg, meget
modtagelig”. 63
Hele denne “opdragelse” af Jacob Kronika viser tydeligt, at Udenrigsministeriet
så det som sin helt selvfølgelige opgave at påvirke og forme
en dansk journalist, endog en dansk journalist med et tysk pas. Det
skete ud fra en nøje defineret national interesse, og det afstedkom ingen
overvejelser, om denne massive påvirkning, der jo heller ikke omfattede
hverken tvang eller forbud, stred imod pressens principielle frihed – eller
imod Udenrigsministeriets egen hidtidige holdning om ikke at ville
blande sig i indre tyske anliggender.
Kronika ankom til Berlin midt i juni 1932. Byen var en sydende heksekedel
efter rigskansler Brünings fald den 30. maj 1932, og Kronika var
ikke upåvirkelig af det, han fik at se. Han overværede Goebbels’ store tale
i Sportpalast og beskrev i Flensborg Avis den 26. juni 1932 indgående mødets
forløb, talerne – og sine egne indtryk af mødet:
“Et sådant møde som dette i Sportpalast gør et meget stærkt indtryk. Også på
en ikke­nazist. Også på en ikke­tysker. Det er enormt, hvad den nationalsocialistiske
bevægelse har formået at opbygge, at gennemorganisere i forholdsvis meget
kort tid. Der er glød, tro, begejstring, fanatisme. Der er store tal, viljefaste mænd,
magtfuld appel. Der er takt, takt, takt... Soldaterkolonnernes march­rytme. Der er
de stærke toner og farver, som taler til blodet, til lidenskaberne. Der er kæmpemassernes
fællesskabs­oplevelse. Når man har stået midt iblandt næsten tyve tusinde
nationalsocialister, folk fra alle klasser, i enhver alder; tyve tusinde i samme
holdning, med samme vilje og udtryk, med samme sang på læberne – medens
militærmusikkens toner og de fremrykkende fanekolonner giver takten . . . ja, når
man har oplevet dette, så tumler man endnu længe bagefter med mange slags
tanker!”
Kronika sendte den 28. juni 1932 redaktør Ernst Christiansen en rapport
fra hovedstaden, hvoraf det fremgik, at det danske gesandtskab straks
han var ankommet, havde haft – som Larsen havde udtrykt det – “fat i
kraven” på ham. Det er værd at notere sig, hvordan Kronika selv opfattede
dette: “Her i rigshovedstaden har jeg aflagt en del visitter. To gange
var jeg i den danske legation, først hos presse­attachéen, siden hos kammerherren
[gesandt Herluf Zahle, forf.]. Naturligvis har jeg ikke på nogen
måde været påtrængende! Vi førte indgående samtaler. Flensborg
Avis’ betydning er sandelig ikke ringe! Dansk presse skal være forsigtig,
reserveret, moderat, undgå sensationer, ikke dømme, ikke kritisere ....
Således lød talen. I alt væsentligt var vi enige; om vi kan vedblive at være
enige, det må fremtiden vise”. 64
Kronika tog tydeligvis ikke gesandtskabets interesse for hans person
og gerning ilde op; han blev tværtimod smigret over den. Det er ganske
tydeligt, at både Jacob Kronika og Ernst Christiansen var villige til at
afstemme den danske presses redaktionelle linje efter det danske udenrigsministeriums
anvisninger. Man ville indrette sin presse, så den tjen­
114