hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Tycho Filskov fik, som vi skal se, i 1933 nok af at skulle underordne sig
de tyske presseforhold. Han rømmede Vestslesvigs Tidende og begyndte
med Tønder Amts Tidende for sig selv. Dermed var aviskrigen for alvor åbnet
i Tønder, og Flensborg Avis tabte i løbet af 1930’erne yderligere terræn
ude vestpå.
Efter 1933 var det Viggo Lausten, der bestred “hundevagten”. Han
blev født i 1904 som eneste søn af faktor ved Flensborg Avis L.K. Lausten.
Som idealet på en dansk flensborg-dreng var han siden 1919 aktiv dansk
spejderfører. Efter konfirmationen kom han i 1920 på Sorø Akademi og
blev i 1922 journalistelev ved Flensborg Avis, siden journalist på Der Schleswiger
under Ernst Christiansens og Jacob Kronikas kyndige vejledning.
Viggo Lausten bestred posten som lokalredaktør med dygtighed og, af
hensyn til kollegerne syd for grænsen samt egne muligheder for atter at
vende hjem til Flensborg, med sans for forsigtigt ordvalg i omtalen af det
nye Tyskland.
Derudover havde Flensborg Avis lokalredaktion i Aabenraa. 20 Lokalredaktør
i den her omhandlede periode var Aage Mogensen (1931-1936) og
Hermann Hunger (1936-1966). Sidstnævnte havde allerede været lokalredaktør
i Aabenraa i årene 1928-1931. Flensborg Avis udkom i Aabenraa fra
1889 under navnet: Aabenraa Avis. I Sønderborg blev lokalredaktionen bestridt
af Christian Refslund (1929-ca. 1964). 21
Journalist Christian Ingwersen har fortalt, hvordan bladet i høj grad
var opsat på at vedligeholde kontakten med det gamle udbredelsesområde
i det nu genforenede Nordslesvig og hvordan man ihærdigt prøvede
at slå bro hen over Skelbæk-grænsen. Det var ikke billigt. Telefonering
hen over grænsen med lange referater og præmielister fra dyrskuer kostede
tid og penge. Flensborg Avis havde imidlertid – i modsætning til mange
andre mindre aviser – tre diktafon-apparater, formentlig anskaffet på
initiativ af Walther Lange, der interesserede sig stærkt for lydoptagelse.
Apparaterne fungerede på den måde, at medarbejderen i Tønder, Aabenraa,
Sønderborg – eller København og Berlin – dikterede en sætning i telefonen.
Den modtagende medarbejder på redaktionen i Flensborg gentog
sætningen højt og tydeligt – hvorefter ordene nedfældedes på diktafonens
voksvalse. Denne procedure gentog sig, indtil meddelelsen var
færdig. Systemet indebar en rimelig sikkerhed mod misforståelser, idet
den indtelefonerende medarbejder kunne følge med og føre kontrol med,
hvad medarbejderen hjemme på redaktionen råbte ind i diktafonen. Til
gengæld blev telefonsamtalerne dobbelt så lange, idet hver enkelt sætning
skulle gentages. 22
side tre – chefredaktørens ledende artikel, kulturstoffet og kronikken
Side tre rummede den ofte temmelig ordrige ledende artikel, der ikke sjældent
strakte sig over 2-3 spalter – og ved flere lejligheder endog lagde
beslag på samfulde fem spalter i fuld længde. Lederskribent var chefredaktør
Ernst Christiansen, der på grund af sin blomstrende skrivestil er
blevet kaldt “den ømmeste pen i dansk journalistik”. 23 Det var ikke nød-
126