hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Razziaen i tønning – september 1934
Razziaen blev slået stort op i Flensburger Nachrichten som en sensationel
afsløring: “Sådan ser det danske mindretal i Ejdersted ud”. Mindretallet
i Tønning bestod ifølge Flensburger Nachrichten af statsfjender – kommunister,
marxister (d.v.s. socialdemokrater) og Jehovas Vidner (såkaldte
“bibelforskere”), hvilket Gestapos razzia havde afsløret. Flere var blevet
anholdt, herunder formanden for Den slesvigske Forening, Jens Christian
Nielsen, der tidligere havde været “ivrig marxist” og indtil 1933 “ikke
vidste af sit ‘danske’ sindelag at sige”. Flensburger Nachrichtens kilde var
Ernst Schrøders Korrespondenzbüro Nordschleswig, og nyheden stod også at
læse i andre tyske aviser syd for grænsen. I praksis var det en genoptagelse
af Ernst Schrøders kommunist-kampagne fra foråret 1933, denne gang
dog rettet mod mindretallets yderste forpost mod syd. Her havde de danske
foreninger oplevet en kraftig vækst siden Hitlers magtovertagelse, og
det var grænsetyskernes faste overbevisning, at det var ikke-danske statsfjender,
der søgte ly i dækning af de nationale mindretalsrettigheder, som
Det tredje Rige trods alt tilstod danskerne.
Flensborg Avis dementerede harmfuldt beskyldningerne den 2. september
1934: Der var næsten ikke “én rigtig sætning i den tyske beretning”,
hed det i en stort opsat artikel på forsiden. Det var ganske vist rigtigt, at
Gestapo havde foretaget en række husundersøgelser i Tønning mod formodede
statsfjender, beslaglagt forskellige ting og foretaget en mængde
anholdelser – herunder altså formanden for Den slesvigske Forening,
Jens Christian Nielsen. Han var nu med en far fra Varde og en mor fra
Horsens så dansk, som man kunne ønske sig, og var kommet til Tønning
i 1898. Det var rigtigt, at han var – eller havde været – Jehovas Vidne, og
det var også rigtigt, at han var blevet anholdt. Men han var straks blevet
løsladt igen. De øvrige anholdelser havde intet med mindretallet at gøre
og aktionen som sådan havde slet ikke været rettet imod danskerne.
Flensburger Nachrichten kunne også meddele, at der var afsat 100.000
kroner til bygningen af en stor dansk skole i Tønning og at flere vandrelærere
arbejdede på at forberede lokale børn på dansk skolegang. Også
dette afviste Ernst Christiansen som “det rene vrøvl”. Den “lille danske
forening og den ventede lille danske skole har været den grænsetyske
presse en torn i øjet, og denne presse har nu villet benytte lejligheden
med politiundersøgelserne i Tønning, der skyldes helt andre grunde, til
et tilintetgørende fremstød mod forening og skole”. Der var samtidig lokalt
udspredt rygter om, at det var meget farligt at tilhøre den danske forening.
“Der skal nedlægges den bestemteste indsigelse mod denne håndhævelse
af mindretalsfriheden fra grænsetysk side. De selvbeskikkede
anklagere har ikke opnået at afsløre danskheden, men sig selv. Et godt
forhold mellem dansk og tysk kan kun fremmes, når der fra begge sider
gives afkald på den slags sensationer”.
Flensborg Avis fulgte sagen op de følgende dage, og konstaterede den
4. september 1934, at stort set hele den tyske presse i Sydslesvig foruden
Nord schleswigsche Zeitung havde aftrykt Flensburger Nachrichtens påstande
409