hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

50.000 rigsmark. Men regnskaberne ville efter Ernst Christiansens redegørelse
balancere – hvis det altså ikke lige var for valutatabet. 115
Drøftelserne den 26. januar 1933 mellem konsul Larsen, professor Edv.
Ehlers, J.P. Nielsen, Hans Jefsen Christensen og Ernst Christiansen mundede
ud i, at de fornødne midler ville kunne skaffes til stede på følgende
måde: Den sønderjydske Fond gav 20.000 kroner; Grænseforeningen 5.000
kroner; Sønderjydsk Skoleforening 5.000 kroner; Sprogforeningen 3.000 kroner;
A.P. Møller 5.000 kroner og Hans Jefsen Christensen af sine midler
2.100 kroner Det var endvidere hensigten at rette henvendelse til Frederiksberg
kommune (5.000 kroner), Gentofte kommune (5.000 kroner) foruden
banker, sparekasser og bryggerierne. Resten måtte eventuelt søges
dækket ved statstilskud. 116
Det var tydeligt, at man fortsat helst ikke ville blande midler fra den
danske stat ind i sagen: Den 10. februar 1933 forespurgte Statsministeriet,
idet man stod for at opføre de 16.000 kroner, der var bevilget Flensborg
Avis af statskassen (for finansåret indtil 1. april 1933) på loven om tillægsbevilling,
i Udenrigsministeriet, hvad man skulle benævne den pågældende
konto på Statsministeriets budget og foreslog selv “Hjælp til danske
syd for grænsen”. Det vedtoges – i samråd med flere ministerier – at henstille
til Statsministeriet at søge beløbet bevilget under Undervisningsministeriets
konto IX.G. Til disposition til støtte af dansk sprog og kultur i udlandet,
idet man mente, at beløbet formentlig naturligt henhørte under denne
konto og på denne måde ikke ville virke iøjnefaldende. 117 Og sådan blev
det.
Det skulle dog ikke blive nødvendigt med statsmidler i denne omgang,
for statsminister Stauning fik taget initiativ til en større indsamling, der
bragte de private bidrag op på i alt 71.000 kroner til Flensborg Avis. 118 Dermed
var den danske stat foreløbig ikke indblandet i støtten, hvad der kunne
være risikabelt nok, ikke mindst fordi Adolf Hitler mindre end to uger
før havde dannet ny regering i Tyskland.
Det var formentlig dette, der afspejledes på Flensborg Avis’ årlige generalforsamling
den 18. marts 1933. Her udtrykte Ernst Christiansen stor
lettelse over, at det på trods af vanskelighederne – også de seneste i forbindelse
med de “urolige forhold i Tyskland” – var lykkedes at komme
igennem året. Bladets ledelse udtalte stor taknemmelighed over den
samfølelse og tilslutning, som var vist fra dansk side i den vanskelige situation.
Den finansielle hjælp fra Danmark blev ikke nævnt direkte. Den
forsigtighed, med hvilken man omgikkes dette spørgsmål, fremgår også
af konsul Larsens indberetning fra generalforsamlingen, i hvilken han,
under hensyn til at staten ikke direkte deltog i understøttelserne, henstillede
til overvejelse, “om det ikke af forskellige grunde måtte anbefale sig,
at det nævnte udvalgs navn indskrænkes til blot at lyde: ‘Udvalget af 17.
marts 1932’, eller at der indføres et helt nyt navn”. 119
Konsulens forslag vandt bifald i både Udenrigsministeriet, Statsministeriet
og hos udvalget selv, der kort efter skiftede navn som foreslået af
konsul Larsen. 120 Begrundelsen var, at staten ikke deltog direkte i aktieselskabet
Flensborg Avis’ understøttelse 121 , hvilket formelt set også (endnu)
163