hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

er der mere. Måtte du sammen med alle kammerater på bladet få kraft til at løse
alle opgaverne”. 119
Blandt dem, der viste Ernst Christiansen den sidste ære, var Danmarks
første nationalsocialist, Ejnar Vaaben i det nazistiske ugeblad Danebroge
den 5. marts 1941. 120 Vaaben skyldte Ernst Christiansen “tak og troskab”
for hans indsats for danskheden, for hans faders eftermæle, og for det
“nordiske storsind”, Ernst Christiansen havde vist ved at “yde mig, en
politisk modstander, national æresoprejsning på et tidspunkt, hvor det i
alle henseender kostede dyrt at nære sympati for Det tredje Rige og at
arbejde for en tysk-dansk forståelse”. Vaaben fremhævede, at Flensborg
Avis’ spalter havde stået åbne for hans kronikker siden 1932 “trods de
grove ubehageligheder og smålige nålestik, som redaktør Christiansen
udsatte sig for i den anledning”, og at avisen “ene af alle danske dagblade”
under redaktørens løsen “front og bro” havde arbejdet for en sand
forståelse mellem det danske og tyske folk, samt at Flensborg Avis “til systempressens
grænseløse forbitrelse” havde fremhævet “den tyske folkerejsnings
uafviselige ret”. Vaaben svor samtidig “ved en personlig samtale
med Tysklands bedste mænd” at skaffe Ernst Christiansen æresoprejsning
for de tydeligvis efter Vaabens mening uberettigede begivenheder,
der førte til hans afgang fra avisen.
Kronika sendte en oversættelse af Vaabens artikel til flere “interesserede
officielle” i Berlin. “Det kan være risikabelt, men det skal gøres”, hedder
det i en randbemærkning på det pågældende nummer af tidsskriftet.
121
Også Kronika var opsat på at give Ernst Christiansen “æresoprejsning”
over for de centrale myndigheder i Berlin – og det måtte under alle omstændigheder
miskreditere slesvig-holstenerne, at en glødende dansk nazist
som Ejnar Vaaben, der havde personlige forbindelser til blandt andre
Heinrich Himmler og Alfred Rosenberg, udtalte sig på en sådan måde
om den af dem afsatte chefredaktør.
15.7. En farefuld balancegang – advarsler og påtaler 1941-1942
Det blev altså L.P. Christensen, der kom til at overtage posten som chefredaktør
efter Ernst Christiansen afgang. L.P. Christensen havde været
tilknyttet Flensborg Avis næsten lige så længe som Ernst Christiansen selv,
nemlig siden 1898, men havde altid stået i skyggen af avisens mere markante
penne. 122
L.P. Christensen havde mange af de egenskaber, der gjorde ham velegnet
til at beklæde posten i den vanskelige situation: Korrekthed, takt
og besindighed, parret med 42 års erfaring som journalist og redaktionssekretær.
Han var desuden i besiddelse af en god portion stædighed og
uforfærdethed, der ved flere lejligheder op igennem 1930’erne havde
medført, at han havde sat sin vilje igennem over for myndighederne i forskellige
spørgsmål. Men L.P. Christensen var ikke en egentlig kæmpernatur,
og han fandt det formentlig lettere at bøje af over for overmagten,
879